4 - 8 spillere
30+ min
10+ år
  • partyspil
  • Bluff
  • Forræder
  • Ca$h'n Guns 2nd edition

    Bo Poulsen af Bo Poulsen d. 9. July 2015

    Du er lige sluppet godt fra at begå dit livs røveri. Problemet er nu bare, at du har en gruppe medsammensvorne, som er mindst lige så grådige som dig, og du har INGEN intentioner om at dele byttet med dem.
    Så i bedste gangsterstil ender I nu alle i et stand-off med pistolerne trukket.


    Hvem flygter? Hvem bliver for at dele rovet, og risikerer at blive skudt? En ting er sikkert, og det er, at den spiller, som har flest penge til sidst – vinder.
    Denne spillevejledning gælder andenudgaven af Ca$h’n Guns.

    Sæt spillet op

    • Alle spillere får otte bulletcards (tre Bang-kort og fem click-kort). En lille papfigur, som man stiller foran sig. Til sidst får alle en skumgummipistol.
    • Den ældste spiller får Godfathers skrivebord/token, og starter med at være godfather.

    Sådan spiller du

    Et spil er delt op i otte runder, og her vil jeg beskrive en rundes forløb skridt for skridt.

    Loot

    Man starter med at læge otte loot-kort på midten af bordet – samt Godfatherkortet. Blandt loot-kortene kan der være diamanter, malerier og pengesedler.

    Derudover kan der også være ekstra kugler og førstehjælpskasser.

    Vælg bullet-card

    Nu vælger du om, der skal være et click- eller et bang-kort i din pistol. Kortet lægger du foran dig med hovedet nedad (Du får i udgangspunktet ikke flere bulletcards i løbet af spillet).

    Hold up

    Godfatheren tæller til tre. Derefter peger spillerne på en af de andre spillere med deres pistol.

    Godfathers privilege

    Efter alle har valgt et mål, så kan rundens godfather tvinge én af disse til at skifte mål. Man kan dog ikke bestemme, hvem spilleren skal pege på.

    Courage

    Godfather tæller til tre endnu en gang, hvorefter spillerne har to muligheder:

    1. Vælt din papfigur – hvilket skal illustrere, at spilleren flygter. Spillere, der vælger denne mulighed, discarder deres bulletcard, så de andre ikke kan se, hvad man har brugt.
    2. Holde pistolen oppe og råbe banzai – hvilket viser, at du er all-in og klar til kamp.

    Card effects

    De resterende spillere, viser deres bulletcard. Hvis man har brugt et click-kort sker der intet med spilleren, man peger på. Hvis man derimod har brugt et bang-kort, så får ens mål et sår/wound og lægger sin figur ned. Derefter discarder alle deres bulletcards. Hvis man får tre wounds, så dør man og er ude af spillet.

    Del rovet/Loot Sharing

    De spillere, som ikke flygtet eller er blevet skudt skal nu dele rovet.

    Godfather starter altid med at tage et loot-kort fra midten af bordet, og så går man i urets retning. Hvis godfather ikke er med i denne fase, så er det personen til venstre for den spiller, som starter. Sådan fortsætter man, indtil alle kort er taget fra bordet. Hvis du trækker et lootkort med et magasin, så skal du med det samme trækket et bang-kort fra din egen discard-bunke. Hvis du ikke har et bang-kort i din discard-bunke, så har kortet ingen effekt, og du discarder det. Hvis du trækker et førstehjælpskort, så skal du ligeledes bruge det med det samme.
    Derefter starter en ny runde.

    Sådan vinder du spillet

    Når man har spillet otte runder, er spillet ovre. De tilbageværende spillere tæller deres penge op. Der er specielle regler for maleri- og diamantkort. Den spiller, som har flest diamantkort, får den store diamant, der er 60.000 værd. Malerierne bliver mere værd, jo flere du har.
    Spilleren, der står tilbage med fleste penge, vinder. Man kan også vinde, hvis alle andre dør, men det sker ikke så ofte. Hvis der er flere, som har den samme sum penge, så er det personen med flest wounds, der vinder. Hvis dette ikke ændrer på det uafgjorte resultat, deler man sejren.

    Variationer

    Med til spillet følger der kort med forskellige roller. Der eksempelvis ’Unbreakable’, der gør det sværere for dine modstandere at slå dig ihjel. Eller ’the kid’, der gør, at du må vælge dit mål, efter alle andre har gjort det. Rollerne er ikke livsnødvendige, men de tilfører en sjov ekstra dimension til spillet.

    Vurdering af Ca$h'n Guns 2nd edition

    Bo Poulsen
    Bo Poulsen mener ...

    Ca$h’n Guns er nok ikke et spil, man skal spille med folk, som tager ting for personligt. Det handler jo trods alt om at slå hinanden ihjel.

    Selvom det virker meget simpelt, så er der alligevel en del taktiske overvejelser, man skal medtænkte. Eksempelvis kan det være en kæmpefordel at være godfatheren. Men på den anden side, så handler det jo også om at tjene penge, så hvornår samler man lige godfatherkortet op, når man deler rovet?

    Man skal også tænke meget over, hvornår man vil bruge sine bang-kort og sine click-kort. Det ville jo være lidt træls, hvis alle ens modstandere råber op, at man ikke har flere bang-kort tilbage. Og ja man må sige ALT og dermed også prøve at få sine modstandere til at skyde på en af de andre frem for en selv.

    Der er nogle fede komponenter, og de er af en solid kvalitet. Selve stilen er tegneserie-agtig, så selv de yngre kan være med, uden at de løber skrigende bort.
    Alt i alt er Ca$h’n Guns et bragende sjovt selskabsspil. Når ens medspillere lige har lært mekanikkerne, så stryger det af sted, og et enkelt spil kan sagtens afvikles på 30 minutter.






    Kommentarer til Ca$h'n Guns 2nd edition