Camp Roskilde

af Peter Brichs d. 1. July 2012

Når musikken brager ud af højtalerne på dine venners camp på Roskilde Festivallen, er det super fedt at være omringet af ligesindede, men hele situationen er knap så knæhøj karse, når din mor dukker op med sit på én gang skuffede og dømmende blik, eller når din hippie-inspirerede camp bliver invaderet af en flok metal-hoveder.

Camp Roskilde er et af de mere simple brætspil, lavet for at være et humoristisk introduktionsspil til en verden af brætspil, der ikke er præget af vidensspil, og de spil vi alle kender fra barndommen; det, der populært sagt hedder et Gateway spil. Det træder frem både i temaet (Fest og Ballade) og i mekanikken, der bliver brugt i spillet.

Opsætning

Giv hver spiller en af spillepladerne.
Bland brikkerne og læg tre frem på midten af bordet.

Målet med Camp Roskilde

I Camp Roskilde gælder det om at lave den fedeste temalejr på Roskilde Festival. Det gør man, ved at have så mange af én type folk, som muligt, mens man prøver at holde de andre folk væk.

Der findes fem farver brikker, hver med nogle forskellige typer. De fire af farverne symboliserer en ‘vibe’ – hvad jeg på dansk ville kalde det en stemning.
De fem farver er:

De sorte – folk der hører dødsmetal, gother og vampyr-fetichister.
De blå – hipsterne med deres store hovedtelefoner, sweatere og vinylplader.
De grønne – hippierne, der elsker moder natur højere end hinanden
De røde – temanørderne, der går mere op i at klæde sig ud end at høre musik.
De grå brikker er ‘vibe’-løse. I stedet for at være tilknyttet en vibe, giver de enten noget godt (bjerge af øl!) eller noget skidt (din fordømmende mor) til din lejr.

Sådan spiller du Camp Roskilde

På sin tur laver man to ting.

Du trækker en brik ind i fællesområdet, så der nu er fire brikker.
Du placerer en af de fire ledige brikker i en lejr. Den kan du enten placere i din egen lejr, eller i dine modspilleres lejre.

En stor del af brikkerne har specielle evner, der tager effekt, når brikkerne bliver placeret i en lejr. Det kan være, at de tager en brik med fra festivalområdet, eller de fjerner en brik fra en anden spillers lejr over til din egen. Der er den spidsfindighed, at når du stjæler en brik fra et andet sted, bliver dens evne også aktiveret – der så igen kan nuppe en brik og aktivere en evne; og så er en kædereaktion ellers godt i gang.

På hver side af brikkerne er der et lille ikon. Der er en flaske, der er en kys-mund, og der er musik (der, på godt dansk, symboliserer øl, f…ed kærlighed og hornmusik). Når man placerer en brik, skal man sørge for at symbolerne matcher de brikker, der i forvejen er placerede.

Afslutning af Camp Roskilde

Når en plade er fyldt helt op med ni brikker, slutter spillet, og man skal have point. Der er to måder at få point på.

Hvis du har minimum én brik af hver farve, og ikke to ens typer (altså to brikker med samme navn) har du vundet ved at have en lejr, der er åben for alle.

Hvis det derimod ikke er lykkedes, tager du de point, du har fra den farve, du har flest point i, og fratrækker de point fra den farve, du har næstflest point i – dette nye tal er dine samlede point.

Vurdering af Camp Roskilde

Peter Brichs mener ...

Camp Roskilde er et kaotisk spil, med masser af humor. Tegningerne er alle lavede med et glimt i øjet, og der er masser af god humor i de små tekstbobler, der er på næsten hver brik. Man kan mærke, at der virkelig er kælet for detaljerne i Camp Roskilde – både med hensyn til kunsten, men så sandelig også med kvaliteten af komponenterne. De mange papbrikker er virkelig af god kvalitet, og alting har en lækker finish.

Spillet i sig selv er simpelt og komplekst på samme tid; der er ikke mange valg hver tur, idet spilleren kun har fire brikker at vælge imellem, når man overvejer, hvilke brikker der skal hen til ens lejr. Samtidig er det let at overskue, hvor man må placere de forskellige brikker, i henhold til symbolerne langs kanterne – ikke helt så let som i eksempelvis Carcassonne, da symbolerne er lidt små, men det er stadigvæk lige til.

Kompleksiteten kommer i de mange kædereaktioner, man kan sætte i gang, når man trækker en brik og aktiverer en evne, der kan aktivere en evne, der kan aktivere en evne. Det kan virke forvirrende for folk, der ikke er vant til komplekse brætspil, samtidig med at selve træk-en-brik-og-placer-derefter-en-brik elementet kan virke for simpelt for dedikerede brætspillere.

Jeg synes, at spillet har sin plads som en sjov filler – det tager ikke lang tid, og det er nemt lige at hive frem, mens man venter på, at andre i selskabet bliver færdige med et spil, så man kan ryste gruppen op. Det har også potentiale til at være et sjovt sen-aftens spil, man har fremme, mens man drikker nogle øl, og humøret er højt – der er et rimelig stort element af “Tag DEN!” i spillet, samtidig med at dem der er glade for at tælle alle folks point, kan sidde og strategere over det.