2 - 4 spillere
15+ min
5+ år
  • børnespil
  • Regler på dansk

    Buuuh!

    Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 15. September 2011

    Den gamle møller var træt og havde brug for hjælp. Netop som han troede, at der ingen hjælp var at finde, dukkede 4 hjælpsomme børn op. Mens de hjalp i møllen hørte de pludselig et højt hyl “Buuuh”! Var det virkelig et spøgelse? Nu måtte de hellere være forsigtige.

    I Buuuh! skal spillerne flytte 3 melsække fra møllehjulet og ud af møllen. Mens de bevæger sig rundt i møller, risikerer de at møde spøgelser og blive skræmt væk.

    Sådan starter I Buuuh!

    Først skal selve møllehjulet samles, som vist i reglerne. Herefter placeres hele ‘møllen’ midt på bordet. De farvede melsække placeres i møllehjulet ud for de rigtige farver. Herefter får spillerne hver en spillebrik og 3 tomme melsække. Spillebrikkerne placeres i hjørnerne i ’møllen’ ud for spillerne. Så er I klar til at spille.

    Runderne i Buuuh!

    Terninger

    Spillerne skiftes til at slå med det to specielle terninger. Hvis spilleren slår 2 tal(øjne), skal han beslutte hvor langt han vil flytte sin spillebrik rundt i møllen. Spilleren har mulighed for at flytte antallet af øjne på den ene, den anden eller på begge terninger. Slår spilleren et tal og et møllehjul skal han starte med at flytte sin spillebrik svarende til antallet af øjne, og herefter skal han dreje møllehjulet en gang. Bliver der slået 2 møllehjul skal møllehjulet – overraskende nok – drejes to gange.

    Melsække

    Når spilleren har flyttet sin spillebrik og lander ved siden af en af sine melsække (samme farve), samler han melsækken op og sætter den fast i spillebrikken. Herefter slutter spillerens tur. Hvis en spiller, under sin tur, når ud i sit hjørne med en melsæk, er den bragt i sikkerhed og lægges på bordet. Pladsen i møllehjulet erstattes med en af de tomme melsække.

    Spøgelser

    Når møllehjulet drejes rundt sker det, at et spøgelse springer frem og skræmmer en af spillerne. Altså ikke sådan rent fysisk, men små spøgelser bevæger sig rundt langs møllehjulet og ender et spøgelse under en af spillebrikkerne, sker der noget uventet. Spillebrikken springer ud af spillepladen og skal herefter starte tilbage i starthjørnet. Har en spiller samlet en melsæk op når spøgelset kommer frem, skal melsækken sættes tilbage i møllehjulet.

    Sådan vindes Buuuh!

    Den spiller, der først får bragt alle sine 3 melsække i sikkerhed, vinder spillet.

    Vurdering af Buuuh!

    Johnn Esbensen
    Johnn Esbensen mener ...

    Buuuh! er et sjov og underholdende børnespil. Spillet er forholdsvis nemt at gå til selv for mindre børn. Valgmulighederne er små, men kan alligevel betyde om man vinder eller taber. Mekanismen der får spillebrikkerne til at flyve af spillepladen, bringer vild jubel bland børnene og er med til at skabe illusionen om et spøgelse.

    Nomineret til Guldbrikken 2011 i kategorien børnespil






    Kommentarer til Buuuh!