Britannia

af Rasmus Skat Andersen d. 24. February 2012

I brætspillet Britannia gennemspiller man Englands, Skotlands og Wales’ historie fra romernes invasion til Willhelm Erobreren i 1066. Spillet foregår over 16 runder, som hver dækker over cirka 75 års historie. Hver spiller kontrollerer adskillige folkeslag. De er ikke repræsenteret i alle runder i spillet. For eksempel er romerne totalt dominerende i begyndelsen, men forlader hurtigt England og forsvinder ud af spillet. Spillerne scorer point, afhængig af hvordan deres folkeslag klarer sig, og vinderen er den, der har flest point til slut.

De beskevne regler er for fire spillere. Hvis man er tre eller fem spillere, gælder samme regler, blot er fordelingen af nationer anderledes.

Setup

• Placer runde-markøren på runde 1-feltet på spilbrættet.
• Via lodtrækning fordeles de fire farver (rød, grøn, blå og gul) til spillerne. Det afgør, hvilket folkeslag hver spiller repræsenterer i spillet. Spillerne tager derpå brikker og nationskort for deres folkeslag.
• Der sættes en infantry-enhed i hvert felt på spillebrættet (spillernes nationskort forklarer, hvor de skal stå) og 16 romerske infantry-enheder sættes i Den Engelske Kanal.

Spillet

Der spilles som nævnt over 16 runder. I hver runde må alle 17 nationer tage deres nationtur, der igen består af fem faser.
Ved begyndelsen af en runde kigger man på tidslinje-feltet på spillebrættet for at se, hvad der sker. Invaderende hære bliver i den forbindelse placeret i havområderne.

Derpå har nationerne lov til at tage deres tur. Deres rækkefølge er på forhånd fastlagt og kan ses i Nation List på spillebrættet. Hvis en nation endnu ikke er trådt ind i spillet, eller er blevet udryddet, springes den over.
Når alle folkeslagene har haft deres tur, er der i bestemte runder mulighed for at score victory point ved at holde bestemte områder. Desuden er der ligeledes i bestemte runder mulighed for at tjene ekstra ved at blive kåret som bretwalda eller konge af England. Derpå flyttes round-markøren et felt, og en ny runde begynder.

Nationtur

Hver nation skal i sin tur gennem følgende fem faser:

1. Population Increase
2. Movement
3. Battles/Retreats
4. Raider withdrawal
5. Overpopulation

1. Population Increase:
Man skal placere nye enheder på spilbrættet, afhængig af hvor mange og hvor frugtbare landområder, nationen kontrollerer. Et normalt område giver to point, et ufarbart område – for eksempel sump eller bjerg – giver et point. For hver seks point får man en enhed. Overskydende point fra tidligere runder tæller med. Det holder man styr på via Population track-feltet på spilbrættet.
For romerne gælder andre regler, da de får forstærkninger fra kontinentet. En tabel i regelbogen forklarer, hvor mange forstærkninger romerne får.

Spillerne må kun placere én ny arme i hvert landområde, medmindre de får flere tropper, end de har landområder. Der må stå tre tropper i et normalt landområde og to i et ufarbart. Igen gælder særlige regler for romerne.

2. Movement:
Spilleren har mulighed for at flytte enhederne på brættet.

• Normale enheder må bevæge sig to landfelter. Når man bevæger ind i et felt med ufarbart terræn, skal man stoppe.
• Kavaleri og romersk infanteri må flytte tre landfelter, men skal stadig stoppe, når de rykker ind i ufarbart terræn.
• Enheder med ledere må også flytte tre landfelter og behøver ikke stoppe i ufarbart terræn.
  Endelig kan romerne bygge veje, og dermed komme endnu hurtige frem.

Enheder skal stoppe, hvis de rykker ind i et områder, hvor der er fjender. Dog kan de lave et såkaldt overrun, hvis der er mere end end to gange så mange angribere som forsvarere. Det betyder, at overskydende hære kan rykke videre ind i et tilstødende område, så længe de normale movement-regler er overholdt.

Der er fire stræder på kortet, markeret med gule pile. En enhed bruger alle sine movement på at passere strædet. Det vil sige, at man skal starte sin tur på et felt med et gult pil for at krydse vandet. Der gælder andre regler for romerne.

Hver nation må højst have tre enheder i et normalt område, og to enheder i et område med ufarbart terræn. For romerne gælder der specielle regler. Dog har hver nation ret til en undtagelse, hvor de på et normalt område må have lige så mange tropper, som de ønsker, eller have op til fire enheder i et område med ufarbart terræn.

Under første runde gælder der specielle regler for Belgai under reinforcements. Det samme gælder i runde syv for Romano-British.

I visse runder har bestemte nation mulighed for at flytte sine tropper ved hjælp af skibe. I disse runder må man flytte sine enheder gennem et søfelt. De må dog ikke slutte deres tur på et søfelt.

Invasions and Raiding
Adskillige gange i løbet af spillet kommer nye folkeslag sejlende til. De begynder deres ture på havet. Når det er deres tur, har de følgende muligheder:

• Flytte direkte fra havet til et tilstødende landfelt, og eventuelt et felt videre ind i landet.
• Flytte til et tilstødende søfelt og derfra ind på et tilstødende landfelt. Gælder ikke alle nationer.
• Blive på havet.
  På søfelter må der være lige så mange enheder, som man ønsker – også fra forskellige nationer.

Major Invasions: Undervejs i spillet forsøger flere folkeslag sig med storstilede invasioner (major invasions). I de runde har pågældende folkeslag lov til at rykke og angribe to gange.

Raiding Turns: Visse folkeslag – primært nordboerne – er i bestemte ture raider. Det vil sige, at de alene kommer til Skotland, Wales og England for at hærge og derpå rejse hjem igen.
Når en nation har en Raiding turn, er alle dens enheder, der starter turen i et søfelt, regnet som en raiding arme. De har den særlige egenskab, at de kan slutte deres tur i et søfelt.

3. Battles/Retreats:
Hvis hæreenheder fra to forskellige nationer slutter på samme felt i movementfasen, udbryder der kamp. Den nation, der rykkede sidst ind på feltet, er angriberen, mens den nation, der allerede var på feltet, er forsvareren.
For hver hærenhed og fort/burh kastet en terning:

• En normal hærenhed (infantry) udrydder en normal fjende med en femmer eller højere.
• En romersk enhed eller kavaleri udrydder en normal enhed med en fire eller højere.
• Det kræver en sekser eller højere for udrydde en romersk enhed eller kavaleri.
• Det kræver en sekser eller højere at udrydde en enhed, der forsvarer i ufarbart terræn.
  Spillerne slår samtidig, så man kan sagtens udrydde hinanden. Man skal ikke sige før terningeslaget, hvilket tropper man angriber, men man skal sige, hvilke enheder man slår for (altså om det er en normal enhed, kavaleri o.l.)

Kampen fortsætter indtil den ene side er udryddet eller flygtet. Både den angribende og forsvarende side har muligheden for at flygte, hver gang man har rullet terningerne og fjernet de døde.

• Angriberen skal trække sig tilbage til det område, de kom fra. Hvis det område er besat af enheder fra en anden nation, må angriberen blive og kæmpe kampen til ende.
• Forsvareren kan flygte til tomme tilstødende landområder. De må dog ikke grænse op til områder, der kun indeholder tropper fra den nation, de lige har kæmpet endnu. De må også flygte til tilstødende landområder, hvor der kun står tropper fra samme nation.

4. Raider Withdrawal:
Hære, der har angrebet fra havet (raiders), kan i denne fase trække sig tilbage til det søområde, de kom fra. Også selv om de har brugt alle deres movement.

5. Overpopulation:
Alle nationer tæller deres enheder og landområder, de kontrollerer. Hærenheder på havet tælles ikke med. Hvis antallet af hærenheder er mere end dobbelt så stort som antallet af landområder, skal man fjerne de overskydende hærenheder. Denne regel gælder ikke for romerne.

Andre regler

På forskellige tidspunkter i løbet af spillet vil nogle nationer udklække individer med ekstraordinære evner og autoritet, med andre ord ledere.

• En leder er ikke en hærenhed og skal derfor ikke tælles med i for eksempel overruns og overpopulation.
• En leder må aldrig færdes alene, men til gengæld må enheder, der ledsager en leder, flytte op til tre felter og behøver ikke stoppe, når de bevæger sig ind i ufarbart terræn.
• I kamp giver lederen en bonus på +1 til terningeslaget for enheder/burhs. Lederen udryddes øjeblikkeligt, hvis han efterlades uden andre enheder. Lederen kan flygte til nabofelter, hvor der kun står enheder fra lederens nation.

Vi overgiver os
Når romerne kommer, bliver de fleste andre nationer hurtigt løbet af ende. Fremfor helt at blive udryddet, har nogle folkeslag mulighed for at underlægge sig romerne. Romerne scorer nu victory point for de områder, nationen besidder. Romerne må også flytte enheder gennem nationens områder og kontrollerer befolkningsvæksten i den underlagte nation.
The Angles er den eneste andet nation, der også kan underlægge sig et folkeslag, nemlig the Brigantes. Reglerne er næsten de samme som for romerne.

Roman forts
Når romerne kontrollerer et landfelt, vil der øjeblikkeligt blive opført et fort på feltet. Fortet tæller som en normal (ikke romersk) enhed i kamp og giver point til romerne i slutningen af runde 5. Desuden tæller de som romerske veje. Hvis en romersk enhed flytter fra et felt med et fort til et tilstødende felt med et fort, tæller det ryk ikke med. Det vil sige enheden kan stadig flytte tre felter efterfølgende.

Saxon burhs

I runde 12 og 13 kan the saxons bygge burhs – en befæstet by – i deres population increase-fase. De koster to population point. Der må kun være en burh i et område, og de må kun opføres i normalt terræn. Det fremgår af regelbogen, hvor mange de må bygge.
En burh tæller som en normal enhed i kamp.

The bretwalda
I slutningen af runde 8, 9 og 10 kan der vælges en bretwalda – leder af England.
Alle nationer har en stemme for hver engelsk område, de besidder. I slutningen af hver runde afgiver alle deres stemme på, hvem der skal være bretwalda. Hvis en nation får mere end halvdelen af stemmerne, vinder den bretwalda-titlen og fire victory points.

The king
I slutningen af runde 11, 12, 13 og 14 kan man erklære sig som konge af England. Hvis en nation besidder mindst dobbelt så mange engelsk områder som enhver anden nation (dog mindst fire), bliver nationen konge af England. Det giver nationen otte ekstra victory point og en ekstra infantry enhed.
Der er ingen konge i runde 15, men i runde 16 kan der igen findes en konge. Det er dog kun følgende ledere – Harold, William, Harald Hardrada og Svein Estrithson – der kan blive konge. Der er særlige regler for hvordan kongen findes i runde 16. Bliver man konge, belønnes nationen med 10 victory points.

Victory points
Man kan score victory points på fire måder – og igen er der særregler for romerne. Det fremgår af hver nation card, hvor mange point man scorer.

• Holde et område
• Besætte et område
• Besejre fjender
• Bliv udnævnt til Bretwalda eller konge
• Desuden kan romerne tjene point ved at underlægge sig andre folkeslag, og ved at deres forter overlever.
  Når en nation scorer point, skal spilleren øjeblikkeligt tage pointene og lægge dem ved the nation card. Spillerne skal holde hver nations point seperat, da de andre spillere skal havde mulighed for at vurdere, hvor godt nationen klarer sig.

Vinderen

Når det sidste folkeslag har foretaget sin nationtur i runde 16, tæller alle spillere deres victory points sammen. Spilleren med flest point vinder.

Vurdering af Britannia

Synes du reglerne i Smallworld eller Settlers er indviklede, så skal du holde dig langt væk fra Britannia. Det er ikke et spil for uøvede brætspillere. Reglerne er komplicerede, og spillet taget temmelig lang tid. Men øvede spillere vil finde stor fornøjelse ved spillet – ikke mindst hvis man er en smule interesseret i Englands historie. Det er stort set umuligt for en spiller at blive total dominerende, så man risikerer ikke, at folk sidder og surmuler, fordi de er slået ud eller reduceret til næsten ingenting. Og så er der de små sejre i spillet, for eksempel når man nakker kong Arthur i hans første kamp, og dermed får kvalt myten om ham i fødslen.

Den første udgave af spillet kom i 1986. I 2005 kom en ny udgave, der blev genoptrykt i 2008, hvor småfejl i reglerne var rettet. Ovenstående er skrevet ud fra 2005 udgaven.

---

Kommentarer til Britannia