2 - 3 spillere
20+ min
8+ år
  • familiespil
  • Kortspil
  • Blossoms

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 8. November 2020

    Blossoms er et hurtigt lille spil om at få samlet de flotteste buketter. Spillet er beregnet til to deltagere, men man kan spille det med tre deltagere.

    Når spillet starter, skal der vokse fire forskellige blomster i blomsterkrukkerne.

    Setup

    • Bland alle blomster-kortene og placer stakker med bagsiden opad.
    • Hver spiller vælger en farve og får tre special-actions markører i den valgte farve.
    • De fire blomsterkrukker placeres på en række midt på bordet.
    • Træk fire blomster-kort og placer et oven over hver blomsterkrukke. Der skal være fire forskellige blomster fra start. Bliv ved med at trække kort, indtil der er trukket fire forskellige blomster-kort. Derpå blandes de trukne kort, der var dubletter, tilbage i bunken med blomster-kort.
    • Træk et blomster-kort og placer det i spilæsken uden at se, hvad det viser.
    • Hver spiller trækker to blomster-kort som starthånd.
    • Spilleren, der sidst har vandet blomster, bliver startspiller.

    Runder i Blossoms

    Spillernes skiftes til at have turen. Hver tur begynder med en growth action. Derpå må spilleren foretage så mange actions, vedkommende ønsker – heriblandt gerne growth actions – indtil personen beslutter at ende sin tur, eller vedkommende beskærer en blomst eller eller tvinges til at slutte sin tur i en growth action..
    Bemærk, at du må udføre growth action adskillige gange i din tur. De øvrige må du kun udføre en enkelt gang i din tur.

    Her er de forskellige actions beskrevet:

    Growth: Vend det øverste kort i blomster-kortbunken.
    • Hvis blomsten på kortet matcher en af de blomster, der er i blomsterkrukkerne, lægger du kortet i den stak.
    • Hvis blomsten på kortet ikke matcher nogen af blomsterne i blomsterkrukkerne, men der er en tom blomsterkrukke, lægger du kortet der.
    • Hvis blomsten på kortet ikke matcher nogen af blomsterne i blomsterkrukkerne, og der ikke er en tom blomsterkrukke, er du uheldig og må lægge kortet i skraldebunken. Din tur slutter derpå.

    Plant: Du må tage et kort fra din hånd og placere det på en identisk blomst i en af blomsterkrukkerne.

    Cut: Vælg en blomsterkrukke med mindst to blomsterkort og tag alle kortene og læg dem i en bunke foran dig. Du får point for kortene ved spilles slutning. Bemærk, at du kan have to bunker af hver blomstertype.

    Pass: Du afslutter din tur.

    Special action: En gang i din tur – men først efter den obligatoriske growth-action, må du placere en af dine special-action-brikker på en blomsterkrukke, der ikke i forvejen havde en special action-brik. I begyndelsen af din næste tur fjerner du brikken igen (læg den i spilæsken, da den ikke skal bruges mere i dette spil).
    • Så længe special action-brikken ligger ved blomsterkrukken, kan din modstander ikke tage blomsterne.
    • Du må i løbet af din tur bruge blomsterkrukkens action (fremgår af symbolet på kummen).
    Hver blomsterkrukke har et unikt symbol, der viser den action, der kan udløses.

    Blomsterkrukkernes særlige actions

    Vandkande: Du må placere et kort fra din hånd under det nederste kort i en blomsterkrukke. Kortet har bagsiden opad og tæller nu med som en blomst af denne type.
    Hegn: Du må ignorere en gang uheld, når du udføre growth-handlingen. Kortet, der udløste uheldet, lægges i skraldebunken.
    Rive: Vend de tre øverste kort i blomsterbunken og læg dem tilbage i den rækkefølge, du ønsker.
    Saks: Træk et kort fra blomsterbunken og tag det op på hånden.

    Sådan vinder du spillet

    Når det sidste kort trækkes i blomsterkortbunken, færdiggør den aktive spiller sin tur. Hvis vedkommende var startspilleren, springer den næste spiller den obligatoriske growth-start handling over, og tager sin tur. Det sikrer, at begge spillere får lige mange ture. Dernæst scorer man point. Man får point for følgende:
    • Antallet af forskellige slags blomster. Se tabel for antallet af point.
    • Antallet af blomster du har af en bestemt blomst. Se tabel for antal point.
    Antal kort/forskellige blomster  Antal point 
    2 1
    3 3
    4 6
    5 10
    15

    Spilleren med flest point vinder. I tilfælde af lighed vinder den af spillerne, der har flest special-action brikker tilbage. Står de også lige her, må spillerne dele sejren.

    Variant

    Blossoms kan spilles med tre spillere. Giv hver spiller to special-action brikker. Turen går på skift i urets retning. Alle de normale regler følges.

    Vurdering af Blossoms

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    Blossoms er i den absolut lette ende, og held har rigtig meget indflydelse. Spillet er hurtigt lært, og det fungerer bedst med børn og absolutte novicer udi moderne brætspil. Øvede spillere vil næppe få meget fornøjelse ud af spillet, medmindre de har en stor svaghed for blomster.
    Spiller man med et mindre barn, kan man med fordel spille uden blomsterkrukkernes særlige actions. Special action-markøren bruges så alene til at reservere blomsterne, så modstanderne ikke kan tage dem i den runde.






    Kommentarer til Blossoms