Battlestar Galactica: Pegasus
af Peter Brichs d. 25. April 2013
Det fabelagtige forfølgelsesvanvid fortsætter i udvidelsen til Battlestar Galactica. Udvidelsen har mere af det hele; nye plader, nye rumskibe og nye kort – og endnu mere paranoia!
Nye elementer
Når du åbner din æske til Pegasus udvidelsen, vil du finde dejligt mange dele. Der er to nye spilleplader (rumskibet Pegasus og planeten New Caprica), plastik basestars (i stedet for dem af pap i grundspillet), en ny type Cylons, der er ledere, og en masse nye figurer at spille som, samt en hel hær af nye kort til alle bunkerne af kort der var med i det oprindelige spil.
Hele udvidelsen er lavet til at blive spillet med alle de nye dele på én gang, men effektivt set, er der 4 udvidelser i æsken, da de sagtens kan skilles ad, og tilføjes i moduler, som man har lyst til det.
Battlestar Pegasus
Det
Dette giver spillet en helt ny vinkel, hvor der pludselig er en mulighed for effektivt set at fjerne en ikke-afsløret Cylon, der skaber ballade, fra spillepladen, og smide ham direkte over på Cylon-brættet. Hvis en cylon bliver afsløret på denne måde, bliver den negative effekt der fremgår af cylon-kortet ikke aktiveret, og derfor gør du en del godt for menneskene ved at slå en cylon ihjel. Hvis et menneske dør her, mister skibet 1 moral, og folk mister alle deres skill-kort, så det er et effektivt rum for både mennesker og cylons.
Cylon Leaders
Det andet store modul i æsken er muligheden for, fra start af, vælge at være en Cylon. Du vælger en af de mulige Cylon Leaders (Ledere), og får et særligt karakter-kort. Som Leder har du nogle muligheder, der ikke før var i spillet. For det første trækker du et helt specielt mål, du har i spillet. Pludselig kan du vinde som Cylon, hvis menneskene vinder!
Dog er
Samtidig får du også muligheden for at infiltrere Battlestar Galactica som Leder. Du forklæder dig som menneske, og går rundt på hovedbrættet ganske som var du et almindeligt menneske. Alle ved dog, at du er en Cylon, og kan til enhver tid smide dig i fængslet – eller ud i det ydre rum, hvis du spiller med Pegasus brættet. Men hvis du nu kan overbevise menneskene om at du i virkeligheden er taget ombord på Battlestar Galactica for at hjælpe dem …
Den sidste mulighed som Lederne giver dig, er muligheden for at spille 7 spillere i stedet for 6. Det ændrer ikke synderligt på spillet, men er dejligt, hvis man lige er 7 og ikke ved hvad man gerne vil spille – det er ikke mange spil, der giver mulighed for 7 spillere.
Treachery
Udvidelsen har også nye skill-kort med. Der er både lidt rettelser af de gamle kort og nogle ekstra til hver type af skill. Det mest spændende er dog en helt ny type af skill-kort, nemlig Treachery (“Forrædderi”) kort.
Disse kort er ligesom de almindelige skill-kort, men med en krølle. Mange af kortene har nemlig en negativ effekt, når de bliver spillet. Samtidig er der kort i sættet, man kan spille, hvis en anden spiller discarder et treachery kort af en eller anden grund – og hvis man gør dette, tager Galactica skade.
Disse kort er med, for at gøre det sjovere at være Cylon. De er dybt irriterende for menneskene, og det giver god mening for balancen, da Battlestar Pegasus stort set kun hjælper menneskene.
New Caprica
Den sidste
Menneskene prøver at få rykket sine rumskibe frem til en landingsbane, for at stikke af fra planeten, mens cylonerne prøver at sende deres robotter frem for at skyde rumskibene i stykker.
Vurdering af Battlestar Galactica: Pegasus
Der er meget at tage fat i, når man kigger på Pegasus-udvidelsen til Battlestar Galactica. Der er altså virkelig kød på udvidelsen, og de mange moduler, du finder i æsken.
Cylon Leaders er en sjov udvidelse til grundspillet, men ikke én jeg ville spille med hver gang. Som lidt variation (eller som mulighed for at undgå Sympatisøren fra grundspillet, som mange hader af et ondt hjerte) er det dog en dejlig mulighed for at prøve kræfter med noget nyt.
Jeg er ikke personligt helt oppe at køre over New Caprica brættet, dog. Alle spillere ender ofte med at stå på samme lokation, og aktiverer den, for at rykke henholdsvis Cylon robotter eller rumskibe frem, for at komme videre i spillet. Hvis man synes at endgamet trænger til en overhaling, er det dog et kig værd.
Alt i udvidelsen virker rigtig godt balanceret, og passer godt sammen med grundspillet, selv hvis man kun vælger en enkelt del at spille med. Hvis du er glad for dit Battlestar Galactica grundspil, og gerne vil have mere af det gode, så er der ingen vej udenom – Pegasus udvidelsen er til for dig.