1 - 2 spillere
90+ min
14+ år
  • Kortspil
  • Samarbejde
  • Efterforskning
  • Horror
  • Arkham Horror: The Card Game

    af Emil Nygaard d. 15. December 2016

    H.P. Lovecrafts elskede historier er blevet besøgt utallige gange på alle medieplatforme, ikke mindst som brætspil. Denne gang er det Fantasy Flight der fortolker universet. De har udgivet mange populære titler i galskabens tegn, men denne gang har de valgt at kombinere historierne med deres populære model Living Card Game (LCG), i et kooperativt kortspil som set tidligere med Lord of the Rings: The Card Game.

    Lidt om Living Card Games

    At Arkham Horror: The Card Game er et LCG betyder at det første man køber er en grundpakke. Denne grundpakke indeholder tre scenarier, og nok kort til at to spillere kan tackle vanviddet sammen. Hver måned efterfølgende vil der blive udgivet nye kort og scenarier, og spil af denne model er ofte refereret som livsstilsspil, fordi de kan tage en god investering af både tid og penge at følge med i. Grundspillet giver nok indhold til at være værdien værd i sig selv, og det kan sagtens spilles som en enkeltstående kampagne.

    Sådan sættes Arkham Horror: The Card Game op:

    Spillerne

    1. Hver spiller vælger en efterforsker og samler startkortene til denne. Manualen foreslår et sæt kort til hver efterforsker, og disse bør bruges til første spil.
    2. Saml alle brikker i små bunker. Disse er blandt andet liv, psykisk helbred, ressourcer og spor.
    3. Saml kaos-posen. Denne består af en række brikker mellem +1 og -8, samt nogle specielle brikker. Følg kampagne guiden for den sværhedsgrad i vælger (standard anbefales til første spil).
    4. Hver efterforsker tager fem ressourcer.
    5. Træk fem kort. Hver efterforsker må derefter sætte fra nul til fem kort til side, trække så mange nye fra bunken, og blande alle de tilsidesatte kort ind i bunken igen. Dette kaldes en mulligan. Hvis du trækker en svaghed, skal den sættes til side og blandes ind i bunken uanset hvad.

    Der er fem forskellige efterforskere i grundpakken.

    Arkham Horror: TCG er historiedrevet, og hvert spil er mod et scenarie der skal sættes op hver gang:

    Scenariet

    1. Læs scenarie introduktionen i kampagne bogen. Start med “The Gathering”.
    2. Find scenarie kortene for det valgte scenarie. I “The Gathering” har alle kortene en fakkel på.
    3. Saml agenda og akt bunkerne og sæt dem til side i alfabetisk rækkefølge, hver for sig så de ligner en åben bog.
    4. Sæt scenariets referencekort til side. Dette viser hvad de specielle brikker fra kaos-posen gør.
    5. Placer relevante lokationer midt på bordet. I “The Gathering” er det kun “The Study” der er tilgængelig fra starten. Placer de små efterforskerkort på hver sin side af lokationen.
    6. Placer resten af scenariekortene til siden.
    7. Saml modstandsbunken. Denne bunke består af en række forskellige fjender og fælder, og de samles ud efter de ikoner de har på sig.

    Det kan virke overvældende med så meget opsætning, men efter få gange går det hurtigt, og et spil er hurtigt at starte forfra.

    Ikonerne på de kort der skal samles til første scenarie: "The Gathering".

    Sådan spilles Arkham Horror: The Card Game

    Spillet kører i en rundestruktur:

    1. Mythos fasen
    2. Efterforsker fasen
    3. Fjende fasen
    4. Oprydnings fasen

    Mythos fasen springes over i første runde, så den tager vi til sidst.

    Det første spillerne gør foregår i:

    Efterforsker fasen

    Hver spiller tager tre handlinger, og hver handling må godt tages flere gange. Når en efterforsker har taget sine tre handlinger vendes mini kortet om til den grå side.

    Handlingerne består af:

    1. Træk et kort eller tag en ressource.
    2. Aktiver en evne på et kort foran dig. Dette er blandt andet at bruge en pistol eller andet man kunne have udstyret sig med.
    3. Tiltræk en fjende på den lokation du er på.
    4. Efterforsk det sted du befinder dig for at finde spor.
    5. Flyt dig til en tilstødende lokation.
    6. Spil et kort fra din hånd.
    7. Undvig en fjende du er i kamp med.
    8. Kæmp mod en fjende du er i kamp med.

    De fleste af områderne i spillet har spor på sig, og disse skal bruges til at komme videre i det nuværende akt. Hovedmålet med spillet er derfor at finde disse spor og komme igennem historien. Modstanden ligger i agenda kortene der har nogle specifikke, dårlige handlinger der påvirker efterforskerne.

    De fleste handlinger kræver at efterforskerne klarer en test. Hver efterforsker har nogle attributer; styrke og intelligens blandt andet, og disse testes mod forskellige værdier. Ønsker Roland Banks at slå en fjende ihjel med en kampværdi på tre, sammenligner han sin kampværdi på fire og er uden videre på en total værdi af plus en. Usikkerheden kommer så i form af kaos-posen hvor man trækker en brik. Disse modificerer efterforskerens værdi, og kan give alt mellem +1 og -8, samt diverse specielle effekter per scenarie. Det er aldrig muligt helt at vide hvordan en test vil gå, men det er muligt at forberede sig grundigt ved blandt andet at udstyre efterforskerne med pistoler, katte, skudsikre veste, magi og andet fra Lovecrafts univers.

    Det er også en god idé for at overleve næste fase:

    Monster fasen

    I monster fasen sker to ting:

    1. Alle fjender bevæger sig hvis de har jæger attributen.
    2. Alle fjender angriber den efterforsker de er i kamp med.

    Jægere bevæger sig efter efterforskerne, og de slår derefter. Kampsystemet er meget simpelt da fjenderne blot gør den skade der står på deres kort i både helbred og psykisk skade.

    Roland Banks er agent, og elsker at skyde før han stiller spørgsmål.

    Oprydnings fasen

    I denne fase gør man tingene klar til næste runde.

    1. Vend mini kortene med farvesiden opad.
    2. Vend alle kort til opretstående position.
    3. Hver efterforsker trækker et kort fra sin bunke og en ressource.
    4. Hvis en efterforsker har flere end otte kort på hånden, smides kort væk til man har otte i næste runde.

    Efter de ovenstående trin udførte, er runden færdig.

    Mythos fasen

    Mythos fasen er første fase i en runde.

    1. Placer en doom brik på agenda kortet.
    2. Hvis det totale antal doom brikker på bordet matcher eller overstiger det skrevne tal på agenda kortet, vendes dette og der læses højt hvad der står på bagsiden.
    3. Hver spiller trækker et kort fra modstands bunken og udfører effekten derpå. Er det en fjende placeres denne foran efterforskeren der trak den.

    Disse fire faser er essencen af Arkham Horror: The Card Game. Følg dem slavisk et par runder, og så er der styr på det. Der medfølger et kort med runde reference på, og det hjælper med at holde orden på tingene. Spillet er mindre kompliceret, end det ser ud til på tekst.

    Alle billeder i spillet er uovertrufne. Der er ikke sparet på de kunstneriske kræfter.

    Spillets afslutning

    Arkham Horror: TCG er ikke sort og hvidt i sine konklusioner. I startpakken er der en tre-scenarie kampagne, og hvert scenarie ender på meget forskellige måder. Ingen af slutningerne er konkluderende dog, og det er kun det sidste scenarie i kampagnen der bestemmer om i som gruppe har vundet eller tabt. Præcis som i “Du Er Helten” bøgerne fra fordums tid, har mange af jeres handlinger en konsekvens i senere scenarier. Disse kan være at starte næste scenarie med mentale traumer, flere efterforsker kort og meget mere. Selv hvis alle efterforskere dør i et scenarie, tager andre stafetten og afslutter det arbejde deres forgængere startede. På den måde er Arkham Horror: TCG ikke et klassisk spil, men mere end historiefortælling med mange interessante valg at tage undervejs.

    Spillet efter spillet

    Efter at have spillet flere scenarier, og måske endda hele kampagnen, er der mere spil at hente. Fantasy Flights LCG model indbyder til månedlige scenarier og det betyder samtidig deck building. Selvom grundpakken er designet til at være en komplet spiloplevelse, vil kortbasen blive udvidet, og selv i grundpakken er det muligt at bygge sine egne decks til de forskellige efterforskere. Start decksne er svage i forhold til hvad man kan strikke sammen selv, og med en konstant voksende kortbase vil dette blive mere relevant over tid.

    Der er nogle regler for hvilke kort man må have med i sit deck, men disse er simple. Maks to kort af hver slags, og præcis 30 kort. Derudover tilføjer man sin efterforskers unikke svaghed og objekt, og en tilfældig svaghed blandt de medfølgende.

    I mellem scenarierne kan man opgradere sit deck, så om ikke andet er det en god idé at blive familiær med kortbasen til dette formål.

    Hver efterforsker har et unikt stykke udstyr og en unik svaghed.

    Vurdering af Arkham Horror: The Card Game

    Emil Nygaard mener ...

    Jeg elsker Arkham Horror: TCG. Grundpakken har nok materiale til at blive genspillet mange gange, både som solo spil men også med en makker. Begge ting virker fantastisk, da spillet naturligt skalerer til det antal spillere man ønsker. Blandingen af taktisk kortspil og historiedrevet rollespil virker rigtig godt, på trods af man skal have fantasien med sig for at det går helt op altid. Men det er jo det vi elsker!






    Kommentarer til Arkham Horror: The Card Game