Andean Abyss
af Per von Fischer d. 2. January 2014
Andean Abyss lyder måske som titlen på en tysk pornofilm fra 70erne, men det er i virkeligheden et tungt, dybt og ret utilgængeligt brætspil fra GMT Games. Bag æskens lidt usexede titel og TV-Avisen-agtige billede af en sur mand med et automatvåben, gemmer der sig dog en perle.
Æskens indhold er af den kvalitet, man forventer af GMT. Spillepladen er tyk og solid, alle brikkerne er af træ og de mange kort er lækre. Andean Abyss er et strategispil for 1-4 spillere, der simulerer konflikt og oprør i Columbia i 1990erne.
Fire fraktioner
Der er fire forskellige fraktioner i spillet: regeringen, oprørsbevægelsen FARC, de paramilitære AUC, og narkokartellerne. Fraktionerne har forskellige strategier og vidt forskellige måder at vinde på.
Regeringen råder over politi og soldater, og prøver at holde de to oprørbevægelser og de kriminelle narkokarteller nede. Det foregår mest ved at patruljere, finde og uskadeliggøre fjender samt holde sig populære i de foskellige regioner. Regeringsfraktionen vinder når landets totale support er over 60.
AUC er en lille, aggressiv højreekstremistisk paramilitær organisation. De udøver terror, snigmord, bagholdsangreb og afpresning. Deres ærkefjender er FARC, og AUC vinder spillet, hvis de har flere baser end FARC.
FARC er den marxistiske oprørsbevægelse, og deres aktiviteter minder om AUCs, dog er de mere til kidnapninger end snigmord. FARC vinder hvis den totale opposition plus antallet af FARCs baser er over 60.
Narkokartellerne er først og fremmest ude på at producere narko og tjene penge. De kan også være aggressive og udøve terror, men deres specialer er bestikkelse og at sende narko ud af landet, samt skovle penge ind. Kartellerne vinder, når de har mere end 10 baser og over 40 ressourcer.
Spillepladen
Andean Abyss foregår på et kort over Columbia. Der er forskellige regioner, byer og kommunikationslinier; de såkaldte LOCs. Hver region er til enhver tid enten neutral, i opposition til eller imod regeringen, og diverse aktioner i spillet kan pille ved denne supportstatus.
Rundt om pladen løber en skala fra 0 til 99, der bruges til både at markere support, opposition og ressourcer. På pladen er der også plads til alle brikker og baser, så man kan se hvor mange de enkelte fraktioner har.
Træskubber
Selvom Andean Abyss må siges at være et rigtigt papskubberspil, så er brikkerne af træ, hvilket giver spillet et Eurogame-look, som man lige skal vænne sig til. De små, blå terninger er politi og soldater, de sekskantede tønder er guerillaer. Guerillabrikkerne har en lille stjerne i den ene ende. Hvis stjernen er skjult, er guerillaen under jorden, hvis stjernen er synlig, er den ude i det åbne. De flade, runde brikker er baser, som der er plads til max. 2 af i hver region.
Der er dog også en lang række markørbrikker af pap, i den gode, kraftige GMT-kvalitet.
Sådan spiller du Andean Abyss
Spillet sættes op efter listen på side 14 i regelbogen. Hvis I er mindre end fire spillere, så styres de spillerløse fraktioner af nogle snedige flowcharts, der følger med spillet. Man kan således spille helt alene imod de tre andre fraktioner.
Drevet af kort
Spillet kører i runder, hvor to af fraktionere får lov til at udføre en eller flere aktioner. Når en aktion er udført, sidder man over i den følgende runde. Hvem der har lov, styres af en bunke begivenhedskort, der er spillets centrale element. Det øverste kort trækkes, og ligges ved siden af bunken med billedsiden op, og er rundens aktive kort. Bunkens nu øverste kort vendes, men bliver liggende på bunken, og det er dermed muligt at se hvad der vil ske i den følgende runde.
Hvert kort har symboler for hver fraktion, men i forskellig rækkefølge. Hvis f.eks. FARCs symbol står først, og fraktionen ikke lige sidder over, så får FARC først muligheden for enten at spille en af de to begivenheder på kortet. Alternativt kan FARC udføre en eller flere af sine egne operationer, eller sige pas, og så er den den næste fraktions tur med samme kort.
Der er altså to fraktioner ad gangen der får mulighed for at gøre noget på hvert kort. Herefter kasseres kortet, det øverste synlige kort bliver nu aktivt, og et nyt ‘ventekort’ vendes øverst på bunken.
De forskellige operationer
Grundlæggende har alle fire fraktioner aktioner, der gør dem i stand til at rekruttere tropper og bygge baser (få brikker på brættet), flytte deres tropper, og ødelægge fjendtlige brikker.
Regeringen kan ‘sweepe’ områder for at afsløre guerillaer, der gemmer sig. Afslørede guerillabrikker kan så elimineres med luftangreb.
Derudover har hver fraktion sine egne specielle operationer, som kendetegner fraktionens handlemåder. Kartellerne kan som sagt bringe narko-‘shipments’ i spil, der så siden kan indkasseres for ressourcer. FARC kan kidnappe for at stjæle ressourcer fra regeringen eller kartellerne, mens AUC kan udføre snigmord på fjender. Både FARC og AUC kan også afpresse og lægge baghold.
Propagandafasen
Den normale spilgang med kort, der trækkes og spilles, afbrydes fire gange i løbet af spillet. I kortbunken er der iblandet fire såkaldte propagandakort, og når det bliver et propagandakorts tur, så begynder en ny slags fase.
Først tjekker man om der skulle være en fraktion der opfylder sine betingelser for at vinde. Hvis det er tilfældet, slutter spillet her, og stillingen gøres op. Hvis der ikke er fundet en vinder efter det fjerde og sidste propagandakort, så vinder den fraktion der er tættest på sine betingelser for sejr.
Resten af propagandafasen går med at tjekke områder og byer for kontrol, og så indkasserer ressourcer. Det er her kartellerne får penge for sin narko, og regeringen alt efter hvor mange kommunikationslinier der ikke er blevet saboteret. Herefter kan regeringen og FARC bruge ressources på at påvirke opposition eller support i de forskellige regioner.
Der skal også vælges en ny præsident, hvilket påvirker visse elementer spillet.
Til sidst ryddes der op efter særlige regler, og propagandafasen er overstået. Bemærk at det godt kan ske, at der kommer to (eller flere!) propagandafaser lige efter hinaden, det afhænger af hvor kortene er henne i bunken.
Vurdering af Andean Abyss
Andean Abyss er et dybt og kompliceret strategisk spil, men kompleksiteten ligger for så vidt ikke i mange og svære spilleregler. Den ligger nærmere i de ufatteligt mange muligheder som spillerne hver især har, til enhver tid i spillet. Man er konstant i dybe overvejelser. Skal jeg passe nu, fordi jeg er først på det næste kort, så kan jeg bygge en base i junglen og få et ladning narko i spil, inden regeringen kan reagere? Eller skal jeg bare spille kortet nu og ødelægge den FARC-base?
Spillet fungerer umådeligt godt, og selvom det ikke er så tilgængeligt som mesterværket Twilight Struggle, så er det et af de bedste kortdrevne spil på markedet.
Papskubber.dk
