Alien Frontiers: Factions
af Peter Brichs d. 15. November 2012
Dine forsøg på at kolonisere planeten Maxwell går godt – så godt endda, at forskellige faktioner fra din hjemplanet er begyndt at interessere sig for den nye planet. Men ikke alle spiller med åbne kort, og nogle har en hemmelig agenda …
Pladsen var trang i det oprindelige Alien Frontiers, og med første udvidelse kommer der mere guf til din spilleplade. Alien Frontiers: Factions er første udvidelse til Alien Frontiers. Udvidelsen indeholder otte faktioner, en bunke med Agenda-kort, seks nye Alien Tech-kort samt terninger og kolonier til en femte spiller.
Opsætning med Factions
Opsætningen af spillet foregår på samme måde som i grundspillet med følgende tilføjelser:
- Når spillerrækkefølgen er valgt, skal I vælge faktioner. Det gøres ved, at I tager en faktion for hver spiller plus en, og lægger dem i en bunke. Den spiller, der er længst væk fra startspilleren, tager bunken og vælger en faktion, som han lægger foran sig. Han sender nu bunken af faktioner videre til næst-sidste spiller og så fremdeles. Den faktion, som ingen vælger, bliver lagt tilbage i æsken.
- Bland bunken med Agenda-kort, og læg dem nær spillerne. Hver spiller tager to kort fra bunken. Disse kort holdes hemmelige.
- Hvis I spiller med fem spillere, tager den femte spiller to gule brændstof-brikker, og en grå mineral-kube. Hver spiller tager kun seks kolonier.
Hvad er der nyt i udvidelsen?
Der er to nye elementer i denne elementer i denne udvidelse, nemlig faktionerne og de hemmelige agendaer.
Faktioner
De
Hver faktion har – foruden den faste evne – også en mulighed for, at en anden spiller kan placere en terning på faktions-brættet. Hvis ejeren af faktionen er ham, som placerer en terning derpå, er det gratis – alle andre skal betale faktionsejeren en sol energi for at placere sin terning der og bruge den effekt.
Den fulde oversigt over de otte faktioner og deres evner finder du i regelbogen.
Agendaer
I starten af spillet trækker hver spiller to hemmelige agendaer. Disse agendaer er kort, som kan give sig ekstra sejrspoint i løbet af spillet. Hvert agendakort har to halvdele – en agenda, der giver dig en bonus med det samme, du opfylder den, og en agenda, som først træder i effekt, når spillet er slut.
In-Game
Endgame-agendaer er dem, som står i højre side af kortet. Disse agendaer træder først i effekt, når spillet er slut. En endgame-agenda kan for eksempel være, at have kontrollen over et område på planeten, eller at have to bestemte Alien Tech-kort.
Nye agendaer
Når du lægger to terninger på Orbital Market, kan du vælge at trække to Agenda kort. Du må maksimalt have tre kort i alt (inklusive de kort, du har afsløret, fordi du fik point for dem), så når du køber nye kort, skal du smide et kort tilbage i æsken.
Fem spillere
Når man spiller med den femte spiller, er det vigtigt lige at være opmærksom på en enkelt ændring på lokationen Colonist Hub. Når man placerer terninger her for at bygge en koloni, er der jo kun fire pladser. Måden, det fungerer på nu, er, at man godt kan lægge sine terninger på en række, selvom der allerede er en modspillers koloni der – hvis din koloni rammer en modspillers “hopper” den bare til en anden række.
Faction Pack #1
Foruden selve Alien Frontiers: Factions, er der også kommet en udvidelse til udvidelsen – nemlig Faction Pack #1. Denne lille æske indeholder en ny faktion, der har en lille bil, seks nye Agenda-kort og et nyt Alien Tech-kort. Den indeholder ikke nogle nye regler, men altså blot mere af alt det gode fra Factions-udvidelsen.
Faction Pack #1 kan ikke spilles uden Factions-udvidelsen.
Vurdering af Alien Frontiers: Factions
Alien Frontiers: Factions er en rigtig god udvidelse, der giver nye mekanikker til et dejligt tight spil, uden at virke som overflødigt bras. Udvidelsen fungerer i og for sig som tre del-elementer, man kan tage med eller tage fra, uden det har nogen betydning for spillets balance, og det er rigtig rart; nye spillere vil nemt kunne blive overvældet af de mange regler, men hvis man er fem spillere, kan man altså stadig spille grundspillet, bare med en femte spiller.
Spillet bliver en kende langt med fem spillere, det er der dog ingen vej udenom – og pladsen på pladen bliver endda mere trang, end den normalt er, så et fem personers spil er en helt anden sag, end et firepersoners. Det skal man bare lige være opmærksom på.
Alt i alt er jeg positiv over denne udvidelse, der ikke er en af den slags, der bare giver mere af det samme, men reelt set giver en ny oplevelse med grundspillet, og det er jeg rigtig glad for.