Afrikas Stjerne
af Bo Jørgensen d. 6. May 2010
Ja, det her er jo en klassiker. Spillet er fra 1951 og er en af de få brætspils successer fra Finland. Du starter i Cairo eller Tangier og leder kontinentet igennem efter den store sagnomspundne diamant “Afrikas Stjerne”.
Sådan starter du spillet
Brikkerne blandes og lægges på felterne. Hver spiller modtager 5.000 penge som start.
Runderne
Du ruller en terning og flytter rundt på stierne i det sorte Afrika, og når du møder papbrikkerne på din vej, kan du flippe dem over, og se hvad du er stødt ind i. Det kan være ikke noget, mindre ædelsten eller en røverbande.
Når du lander på en brik, kan du betale 1.000 dask eller rulle 4-6 for at få lov til at vende brikken. Det koster penge at sejle eller flyve.
Der er nogle special-regler for bonus-penge, hvis man kommer først til CapeTown og ædelsten fundet i byer og så videre.
Afslutning
Spillets vinder er den spiller, der finder Afrikas Stjerne og først kommer tilbage til en af start-byerne. De øvrige spilleres chance for at vinde (når først Afrikas Stjerne er fundet) er at finde en hestesko og nå at komme først tilbage til start-byerne.
Spillet er grundlæggende enormt enkelt og meget sommerhus agtigt.
Ny udgave
Der er en nyere version ude af det gamle Afrikas Stjerne (fra Brio), men jeg er ikke klar over, hvor (hvis overhovedet) spillet er ændret i forhold til det gamle, som vi har kigget på her.