2 - 4 spillere
60+ min
14+ år
  • familiespil
  • Quiz
  • Regler på dansk

    20th Century århundredets spil

    Rasmus Skat Andersen af Rasmus Skat Andersen d. 4. February 2013

    Det 20. århundrede synes at have et janushoved. Det er de store kriges, folkemordenes og massakrernes århundrede, og det er det århundrede, hvor det bliver muligt for stadig flere mennesker at leve i fred og velstand. Det er et århundrede, hvor mennesket i store totalitære ideologier bliver reduceret til et middel og udrenses og myrdes i millionvis. Og det er det århundrede, hvor FN stiller sig bag menneskerettighedserklæringen, og individets ukrænkelighed sættes over alt andet.
    Den Store Danske

    I quizspillet 20th Century århundredets spil er det din paratviden fra 1900 til 1999, der skal bruges. Spillet rummer 7.500 spørgsmål fordelt på fem kategorier: Teknik og videnskab, Underholdning (film, teater, tv, musik), Verden, Danmark og Sport. Vinderen er den, der først scorer 100 point (hvert spørgsmål giver tre til fem point).

    Set up

    • Smæk spillebrættet op, og stil en af de tre kasser med spørgsmål, så alle kan nå den.
    • Hver spiller vælger en brik og stiller den på startfeltet. I er nu klar til at spille.

    Runder i 20th Century

    Ældste

    spiller begynder. Han drejer pilen på spillepladen, og spilleren til højre for ham læser et spørgsmål op fra den kategori, som piler peger på.

    Der er fem kategorier samt vælg selv-felter, hvor spilleren selv bestemmer, hvilken kategori vedkommende vil udspørges i.

    Svarer man rigtig, må man flyttet sin brik så mange år (felter) frem på spillebrættet, som det tal, der står ud for pilen (tre, fire eller fem). Svarer man forkert, skal man blive stående.
    Under alle omstændigheder går turen nu videre i urets retning.

    Sådan vinder du spillet

    Spilleren, der først når 1999 (har scoret mindst 100 point), vinder.

    Vurdering af 20th Century århundredets spil

    Rasmus Skat Andersen
    Rasmus Skat Andersen mener ...

    20th Century århundredets spil udkom op til årtusindeskiftet, så hvis du vil have fat i det i dag, skal du ud på brugtspils-markedet.

    Spillet lider af et par skønhedsfejl. Farverne på to af kategorierne er svære at skelne fra hinanden, og det er ofte svært at afgøre, præcis hvor pilen peger hen.

    Spillet har imponerende mange spørgsmål – 7.500 – af meget vekslende sværhedsgrad. De fleste er åbne, men der er også enkelte lukkede ja/nej spørgsmål som for eksempel “Kom tegnefilmen Aristocats før eller efter Walt Disneys død?”.
    Det ødelægger selvfølgelig spillet lidt, at man ikke har været mere konsekvent. Et andet problem er, at hvis man spiller på tværs af generationerne, så har de ældste store fordele, i det de rent faktisk har oplevet mange af de ting, der spørges om. Det kan dog løses ved, at man spiller i hold (unge og voksne blandet sammen), hvilket også kan forkorte spiltiden en hel del, hvilket er en god ide, da spillet ellers nemt bliver for langt.






    Kommentarer til 20th Century århundredets spil