Valgkamp til stregen

af Per von Fischer d. 4. June 2015

Hvis du ikke kan få valgkamp nok, så er der selvfølgelig mulighed for at dykke ned i brætspillenes verden. Der findes et hav af spil med valg og afstemninger under en eller anden form, og et mindre antal, der specifikt beskæftiger sig med valg til parlamenter og så videre.

Valgkamp

Alternativet er gratis.

Som en lille appetitvækker til en omgang valgflæsk, har de herrer Mads Brynnum og Anders Frost Bertelsen lavet et lille satirisk kortspil om den danske valgkamp. Spillet, med undertitlen mudder, magt og mærkesager, kan downloades ganske gratis. Kortene skal bare printes ud, og vupti er du i den rette valgstemning.

Junta

Præsidenten har altid ret.

Junta er et spil helt tilbage fra halvfjerdserne, og er blevet genudgivet i mange forskellige udgaver lige siden. Junta er også oversat til både fransk, japansk, spansk og tysk, hvilket vidner om, at her er et spil med en bred interesse. Og lur mig om ikke Junta genopstår her i 2015 i en ny udgave fra Alderac Entertainment Group.

Herhjemme kender vi måske bedst til udgaven fra West End Games fra 1985, som udmærkede sig ved særdeles underlødige komponenter, og en af de nok grimmeste spilleplader i brætspilshistorien.

Men det er ligemeget, for Junta leverer varen i form af korruption, fiflede regnskaber og snigmord i banken. Sammen styrer I en bananrepublik, og det hele begynder med valg af præsidenten. Præsidenten udnævner sin regering blandt de andre spillere, og styrer budgettet med hård hånd – inklusive det han stikker til side til sig selv. Når debatterne i regeringen støder på grund, eksploderer spillet i kupforsøg, faldskrærmstropper og luftbombardementer. Det er en ren fest, og den, der har flest penge vinder selvfølgelig.

Junta er hylesjovt, og du skal ikke lytte til dem, der påstår, at det er et møgspil, for de er bare nogle visne sofavælgere uden et gran af humor.

The Republic of Rome

Kejserens nye skæg.

Dette gamle, tonstunge spil fra Avalon Hill blev shinet op af canadiske Valley Games, og genopstod i 2009 i en spritny toga og laurbærkrans. Spillet handler om det romerske senat i republikken Rom. Der skal holdes sammen på et gigantisk rommerrige, der truer med at gå op i sømmene, samtidig med at det gælder om at få mest magt i selve Rom.

Spillerne sender forslag i senatet, som der siden stemmes om, og i sidste ende kan spilles vindes ved at blive kejser.

Der skal danses om modstanderens pibe, samarbejdes med ens værste fjender og konstant kigges over skulderen efter eventuelle snigmordere.

The Republic of Rome er meget indviklet, tager lang tid, og bestemt ikke for hyggebrætspilleren. Men det er dit valg.

Twilight Imperium

I rummet kan ingen høre dig stemme.

Hvad dælen laver Twilight Imperium i en artikel om valg og afstemninger? Det er da selvskrevet. Twilight Imperium har alt, og selvfølgelig også lovforslag og afstemninger i imperiets senat. Og det bedste af det hele er, at hvis din lov bliver vedtaget, så har det direkte indflydelse på spillets gang, og kan endda bøje reglerne.

De hårde Twilight-spillere spiller naturligvis med alle udvidelser og hele molevitten, så alting tager endnu længere tid. Udvidelsen Shards of the Throne indeholder (blandt meget, meget, rigtig meget andet) repræsentanter til senatet. Nu kan du sende din repræsentant til senatet, men måske vil du hellere sende en bodyguard, fordi du frygter, at en af de andre kulturer har sendt deres spion for at snigmyrde din repræsentant. Eller måske skulle du bare sende din egen spion og slå Lazax-repræsentanten ihjel, inden han kan få brugt sin indflydelse. Så mange valg, så lidt tid.

Hvad var det lige, vi stemte om?

1960: The Making of the President

Den lille forskel.

Valgkampen om at blive præsident i gud og hvermands eget USA er blevet godt og grundigt dækket indenfor brætspil. Det bedste spil i genren er dog 1960: The Making of a President om det berømte valg mellem John ‘Ich bin ein Berliner’ Kennedy og Richard ‘I’m not a crook’ Nixon. Som du nok er bekendt med, vandt Kennedy snævert, men i spillet kan udfaldet blive helt anderledes.

1960 fungerer som en meget simpel udgave af Twilight Struggle. Spillerne spiller skiftevis kort, der giver indflydelse eller udløser begivenheder, som kan hjælpe eller hindre modparten. Der skal holdes styr på medierne og valgkampens temaer, og så skal man jo helst have støtte fra indflydelsesrige personer.

Hver enkelt stat skal vindes for at få deres stemmer, og præsidentkandidaten selv fiser rundt og holder taler for at gejle stemningen op. Intet er afgjort før helt til sidst, hvor enkeltstater pludselig kan svinge og afgøre valget til netop din kandidats fordel.

Die Macher

Ordnung muss sein.

Die Macher er noget så usædvanligt som en simulation af Tysklands valg til forbundsdagen. Det stammer helt tilbage fra 1986, og fik en ansigtsløftning i 1997. Men altså stadig på tysk. Valley Games forbarmede sig og genudgav det i en engelsk version i 2006.

Spillet foregår over syv delstatsvalg, og hver spiller styrer et tysk parti. Der scores point på mange kringlede måder, men det vigtigste er selvfølgelig at vinde så mange af valgene som muligt. Der skal tages hensyn til både den nationale og den regionale offentlige mening, og partierne tilpasser sig som vinden blæser, i forsøget på at få vælgernes gunst.

Die Macher er designet af Karl-Heinz Schmiel og, ligesom The Republic of Rome, et spil i den tungere ende. Spillet var med i opløbet om at blive årets spil i 1998, og nåede at blive nummer 2 på Boardgamegeeks ratingliste. Det var således også det allerførste spil, der kom på Boardgamegeek, da spildatabasen blev oprettet i sin tid.