Pruuuuh - Et hestespil bliver til
af Thomas Holmby d. 23. May 2013
Vejen fra idé til brætspilshylden i butikken er aldrig lige. Det kræver dedikation, galskab, tålmodighed, held og hårdt arbejde. Brikker & Bræt red ud med den danske spilskaber Aima Jasper og fulgte hendes heste-brætspil fra stald til spiludgivelse.
“Du kan da ikke skrive om mit spil uden at have redet på en hest!”
Ordene sprutter ud af munden på Aima Jasper, mens vi sidder på verdens største brætspilsmesse i den tyske by Essen og taler om hendes nye brætspil. Og lige der – blandt spilæskernes mure af fantasiriger og taktikmønstre – er tanken om min første ridetur i en rigtig saddel, siden jeg som 8-årig blev trukket rundt på en pony i Zoo, sjov.
Men da jeg et par måneder senere lander tungt på ryggen i en våd skovbund i Hald Ege ved Viborg, slår det mig, hvor langt der er fra spilmessen i Essen til mulden i de midtjyske skove. Og hvor langt, der faktisk var for Aima Jasper den anden vej, da hun tog til sin første brætspilsmesse i 2011 år med sit eget hestespil ‘Joylings’. Et brætspil, der i dag er står klar til udgivelse.
Fra stald til spil
Hvert år et par dage i oktober valfarter 150-200.000 mennesker til en række gigantiske messehaller i Essen. Børn, unge, gamle. Fædre, mødre, bedstemødre, sønner og døtre. Sammen i grupper, sammen i familier. Generationer på langs og på tværs. Trækplastret er årets nærved tusind nye spil, som folk fra hele verden valfarter til for at spille eller vise frem. Det er i Essen, at brætspilsudviklere fra hele verden knokler i døgndrift for at være klar til at stå på en stand og præsentere deres spil. Med et håb om at få solgt nok spil til, at det kan løbe rundt – og med en drøm om at lande den ’store aftale’: At en af de store tyske spildistributører får øje på spillet, dernæst på dets skønhed og så på dets salgspotentiale. For en aftale med en af de store tyske forlag er den magiske nøgle, der kan flytte spiludviklingen fra hobby til hverdagsjob.
Jeg har ingen anelse om, hvor meget fejl jeg tager”!
Det er i Essen, at de dedikerede brætspilsdesignere bruger år på at fintune deres spil og piske rundt til møder, så ved første øjekast virker ideen om ’Joylings’ i bedste fald optimistisk. Særligt fordi Aima tilbage i 2011 var landet i Essen uden at kende nogen, uden et hotelværelse og uden at have mødeaftaler om at vise sit halvfærdige spil frem. For ærligt talt virker Aimas projekt mest af alt som et kastel bygget ud af byluften ved aftentide i Essen.
Jeg har ingen anelse om, hvor meget fejl jeg tager.
Manglede spillet som barn
Ideen om at lave et hestespil fik Aima sammen med sin søster, fordi de selv savnede et, da de var børn.
”Vi har redet, siden vi var 7 år. Vi kunne godt lide at spille brætspil, men der var ingen spil med heste for os. Så da jeg blev voksen og genfandt interessen for heste, fik vi ideen med at udvikle et spil, så hestepigerne også kan være i det univers derhjemme” siger Aima Jasper.
Noget af det vigtige for Aima er, at spillet skal være så tæt på virkeligheden som muligt. Derfor har hun også selv været ude at fotografere alle hestene i spillet.
”Billederne er rigtige heste i deres naturlige element. Det har været svært, for heste er ikke nemme at dirigere rundt med, så jeg har ligget og rodet rundt på marker og enge for at finde de rigtige vinkler” siger hun.
Men trods passionen er det et nåleøje at slippe igennem og blive bemærket i Essen, men Aima så det som en udfordring:
Da Aima tager hjem fra Essen i 2011, har hun haft så mange gode samtaler, at hun tror på, at det nok skal gå. Ikke mindst fordi et stort tysk forlag henvendte sig. De ville udgive spillet, men opfordrede hende til at videreudvikle det bl.a. med en spilleplade. Så i løbet af 2012 blev ’Joylings’ videreudviklet med to spilleplader og nye regler, så det stod klar til Essen-messen i oktober 2012.
Velkommen til Essen
Ved Essen i oktober sidste år kommer Aima imod os iklædt en skrigende pink blazer, der matcher ’Joylings’-spilæsken. Spillet har nu et stort tysk forlag i ryggen, og dermed følger en stor stand på brætspilsmessen. Og mødelokaler, hvor forhandlere fra andre lande kommer for at se Aima præsentere sit spil. Og med sekretærer, der iler til med kaffe og en direktør, der spontant stikker hovedet ind for at høre, om han kan hjælpe med noget.
Forud for messen har både forlaget og Aima arbejdet intenst på at få spillet gjort færdig. En af de sidste knaster er æskens udformning. Så når Aima sidder i det kaffefyldte mødelokale, der med sine tynde vægge kun skærmer sporadisk for messens myldrende summelyde, bliver hun bedt om at forholde sig til tre forskellige muligheder.
”Jeg har blandt andet haft kontakt med en stor skandinavisk distributør, men de ville have, at jeg skulle ændre navnet på spillet til det svenske marked, og det vil jeg ikke” siger hun.
Man skal turde holde fast i sine ideer og visioner for sit spil, selvom man møder modgang, mener Aima. For hende er babyen vigtigere end business. Planen er i første omgang at give ’Joylings’ forlænget spilletid ved at udgive såkaldte booster-packs – ekstrapakker med kort med nye heste, der giver flere muligheder i spillet.
”Det handler ikke om kroner og ører. Det handler meget mere om at få klap på skulderen og anerkendelse fra de folk, der har forstand på brætspil” siger hun.