Et af de ondeste spil: "Du får kun den mavepuster én gang'"

af Bo Poulsen d. 22. December 2017

I denne omgang af Papskubbers podcast, Papstinenser, snakker Kristian Bach Petersen, Morten Greis og Peter Brichs om, hvorvidt brætspil gerne må tage mere alvorlige emner op.

Her kommer trioen blandt andet ind på spil som ‘This war of mine’, ‘The Grizzled’ og ‘Freedom: The Underground Railroad’, der alle kigger på den mørke side af livet.

Morten Greis er klart fan af det.

“Jeg synes, det er et super spændende emne, og jeg er generelt positivt stemt over for, at et brætspil ikke kun skal have ‘sjove’ emner,” siger han og sammenligner med andre underholdningsmedier, hvor man ikke skyer for at undgå mere ‘deprimerende’ emner:

“Der er masser af tragedier på teaterscenen og alvorstunge film. Bøger og musik har det også. Jeg ser ikke nogen grund til, at rollespil eller brætspil skulle gå fri af det.”

Han mener, at det ligefrem kan være en berigende oplevelse, at spille et sådan spil.

Peter Brichs er også enig og nævner i den forbindelse kunst-spillet ‘Train’, der er lavet af Brenda Brathwaite.

Et spil, som Papstinenster-produceren omtaler som ‘et af de ondeste’.

Årsagen er simpel. Der gemme sig nemlig en ubehagelig overraskelse bag det umiddelbare stille og rolige togspil.

“Hver tur ruller du en terning, og enten smider du passagerer ind i toget, eller rykker toget frem. Du leverer dem på destinationer. På et eller andet tidspunkt vender du et kort, og så går det op for dig, at du sender folk til Auswitch eller andre kz-lejre. Du får kun den mavepuster én gang,” siger han med henvisning til de populære ‘legacy-spil’, som kun kan spilles et begrænset antal gange.

Husk, at du fra på tirsdag 26. december kan høre hele podcasten på Papskubber.dk, Facebook eller via iTunes.

Her kan du også høre, hvordan panelet skelner mellem underholdning og oplevelser, når det kommer til brætspil, hvordan de ser på legacy-spil, og hvor mange gange man skal have spillet et spil, før man får ‘value for money’.