Den store julegaveguide 2019
af Bo Poulsen d. 5. November 2019
Her er både inspiration til din egen ønskeseddel, men også masser af idéer til lige netop dét spil, du kan give en spilleglad ven eller familiemedlem, når juleaften er over os. Listen er lavet på baggrund af redaktionens egne julegaveønsker og indeholder kun spil, som vi mener, det burde være til at få fat på i den brede handel.
Mandelgaven: Den første type spil i Papskubbers julegaveguide er den type spil, som redaktionen mener, egner sig som mandelgave. I år finder du en klassiker, der er oversat til dansk, men også andre nye og spændende ting. Se, vore mandelgaveforslag her.
Børnespil: De mindste skal også have gaver, og derfor har vi samlet en liste af de absolut bedste børnespil, der er kommet ud i år. Du kommer blandt andet til at spille en næsehorns-superhelt, og du kommer forbi Dragernes Skat, så der er noget for enhver smag. Se hele listen her.
Voksenspil: Papskubbers liste med ‘voksenspil’ indeholder blandt andet en Spiel des Jahre-vinder samt et dansk escape room-inspireret spil. Der er stor bredde i titlerne, men fælles for dem alle er, at de er gode spil at hive frem, når børnene er lagt i seng. Se dem alle her.
Selskabs & Quiz-spil: Når hele familien er samlet, eller du bare er sammen med vennerne, er det altid godt med et godt selskabs- eller quizspil. Og med et af disse under juletræet er der underholdning hele aftenen – også efter, træet er spist.
Se alle de sjove gave-ideer her.
Familiespil: Når familien skal samles omkring brætspil, gælder det om at ramme den helt rigtige balance. Der skal både være plads til de yngre, men det skal også kunne udfordre den ældre generation. I vores liste af familiespil får du både et spritnyt dansk brætspil samt den nyeste version af det anmelderroste Azul. Det er bare om at vælge her.
Nørdspil: Det er her, nørderne føler sig hjemme. Det er de mere tunge spil, som godt må tage en to-tre timer. Spil som man måske ikke lige hiver frem, når familien er på besøg. Se om der også er noget for dig på listen.
Tilbage er der kun ét at sige: Tak for, at netop du læste med på Papskubber. Glædelig jul; og godt nytår!