Spiel 2014 udvider igen
af Bo Jørgensen d. 1. August 2014
Mere end 150.000 brætspilsfans forventes at stømme til når Spiel ’14 åbner i Essen d. 16. – 19. oktober. Derfor bliver der taget nye haller i brug for arrangørerne forventer at slå sidste års rekorder igen i år.
Fra en pressemeddelelse fra arrangørerne bag messen Spiel ’14 kan læse at de i år har åbnet messearealet i hal 1, 2, 3 og Galeria. Det var sidste års messe-område. I år tilføjes Hal 4 som i alt bringer messen op på over 58.000 m2. Dermed er Europas største messe for brætspil, kortspil og lejligheds spil blevet endnu større.
Messen skydes i gang 15. oktober med et presse-arrangement, som afslører German Game Prize. Der er åbent for alle de efterfølgende fire dage.
Billetter kan købes i døren, men skal man bo på hotel i byen skal man til at være hurtig.
Pressemeddelelse fra Spiel '14 - juli 2014