Rikkelara er ny juryformand

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 3. September 2014

Rikkelara er officielt blevet udråbt, som spidsen af juryen for Fastaval Brætspil 2015. Der skal findes en 3-4 yderligere medlemmer, som Rikkelara udpeger inden næste Fastaval – så det gav os en dejlig chance for at kaste fem hurtige spørgsmål til overdommeren.

Rikkelara Nielsen

Q. Hvor mange år har du været på Fastaval?
A. Jeg kan ikke huske præcis, hvor mange år, men omkring 8-9 år.

Q. Hvad er dit favorittema (i brætspil)?
A. Jeg er mere interesseret i mekanikker end i temaer.

Q: Du tager i sommerhus med drengene (eller pigerne) nævn 3 spil du tager med ?!
A. Det afhænger meget af hvilken gruppe folk, der kommer med. Hvis det er en ikke-brætspiller-tur vil jeg tage

  • Can’t Stop
  • Würfel Bohnanza og
  • Pickomino med i tasken.

Det er 3 gode fillers, som ikke fylder meget (fysisk) og som ikke brætspillere kan overtales til at spille. Hvis det er en brætspiller-tur så

  • Burgen von Burgund
  • Keyflower og
  • et af de spil, som står på hylden, der ikke har været på bordet endnu.

Q: Nævn os et spil som har rørt dig ?
A. Jeg fortolker lige spørgsmålet meget bredt. Hvis et spil har en fantastisk (ny) mekanik, så er det fedt, f.eks. Sumeria eller Dominion. Det der kommer tættest på at have rørt mig, er nok Fastaval i år – ugen efter var jeg stadig helt høj af alle de fede nye spil som jeg havde spillet, og jeg kan næsten ikke vente til næste år. Men det er jo ikke et enkelt spil…

Q: Du var med på dommerpanelet sidste år – er der noget du vil gribe anderledes an, når du nu er ved roret ?
A. Ja, men sådan er det vel altid. Jeg har flere ideer, som jeg lige skal have vendt med enten brætspilsudvalget eller de andre dommere (når de en gang er fundet), men jeg synes, at vi skal gøre mere ud af tilbagemeldingen til designerne – både evalueringsskemaerne som spillerne udfylder og feedbacken fra juryen.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk