Pandemic skal rives i stykker
af Bo Jørgensen d. 15. January 2015
Z-Man Games har netop afsløret planer om at udgive Pandemic Legacy om 10 måneder, på Essen 2015.
Pandemic Legacy er et nyt brætspil, og altså ikke en udvidelse til det Pandemic vi kender i dag. Det nye er, at spillet spilles over flere aftener, hvor handlingerne påvirker næste spil. Virussen muterer undervejs og spillenes valg vil føre til at der bliver sat klistermærker på kortene eller endda at kort skal rives i stykker.
Det er endnu sparsomt med oplysninger om spillet og Z-Man understreger at den viste grafik her ikke bliver spillets cover. Vi glæder os ikke desto mindre til at se det senere på året.