Nyt Richard Garfield spil på vej til Danmark
af Per von Fischer d. 7. September 2011
Richard Garfields nyeste spil King of Tokyo er på vej til Danmark, dog kun på engelsk. Garfield er manden bag spil-hits som RoboRally og The Great Dalmuti, og han tog spilverdenen med storm i 1993 med kortspillet Magic The Gathering.
King of Tokyo er et simpelt spil om monstre, aliens og robotter i kamp med hinanden om at blive den eneste ene konge af Tokyo.
Spillet anbefales fra otte år, og tager kun en halv time at spille. Det kommer med specielle monsterterninger, energi-brikker og 66 kort som giver ens spilfigur særlige egenskaber.
Det korte hektiske spil går ud på først at opnå 20 ødelæggelses-point, eller at være det sidste overlevende monster når kampen er overstået.
Hvis du absolut ikke kan vente til det kommer i din butik, kan det købes på Amazon: