Nyt europæisk brætspilsmagasin for brætspilsfans

af Leon Castro Lagunas d. 18. February 2022

For få uger siden udgav Portal Games første nummer af Moloch Monthly, et spritnyt online brætspilsmagasin på engelsk.

Ifølge den ansvarshavende redaktør, Ignacy Trzewiczek, der også er direktør og stifter af det anerkendte brætspilsforlag Portal Games, er dette ikke ukendt land.

- Jeg startede oprindeligt virksomheden Portal Games som et forlag der udgav et Role-Playing-Game-magasin hver anden måned. Jeg havde energien, de nye historier og overskrifter, og jeg arbejdede på redaktionen til langt ud på natten. Jeg havde ingen penge, og hele forretningsplanen var en joke, men jeg elskede hvert minut af det.

Det fortæller Ignacy i den første udgivelse af Moloch Monthly.

Tidligere var Ignacy redaktør på magasinet Star Pirate som var et andet Role-Playing-Game-magasin, og senere udgav han også World of Boardgames, et månedligt blad om brætspil. Blad, produktion og udgivelse er derfor et velkendt område, som ligger Ignacy særligt nær.

- Jeg elsker at lave magasiner. Så her er vi igen. Jeg starter endnu en satsning: Moloch Monthly. Mit chefredaktør-DNA ville simpelthen ikke give op, siger Ignacy.

- Energien, hastigheden, nye historier, overskrifter, pludselige ændringer i sidste øjeblik, redaktionelt arbejde til sent ud på natten, samt at redigere, debattere og foretage det sidste opkald inden magasinet sendes til print om aftenen. Om morgenen er det på hylderne og hele verden køber og læser det. Så har jeg et par timers ro før hele galskaben starter forfra. Det er simpelthen mit drømmejob.

Det bedste blad om brætspil nogensinde, og du er inviteret med

Ignacy fortalte derfor hans team i Portal Games, at han starter et sideprojekt op. Et månedligt magasin for brætspilsfans. Ambitionerne er store, og hvis du ligesom Ignacy brænder for at lave det bedste blad om brætspil nogensinde, så er du inviteret med.

Læs meget mere i det nye Moloch Monthly her.

Portal Games

Portal Games er et anerkendt brætspilsforlag og Ignacy en dygtig brætspilsdesigner. Portal Games står blandt andet bag populære titler som Neuroshima Hex, Prêt-à-Porter, Imperial Settlers, Detective: A Modern Crime Board Game, Robinson Crusoe: Adventures on the Cursed Island og mange flere.

Ignacy stiftede Portal Games i 1999, og er stadig direktør og ansvarlig for produktudvikling.
Læs mere om Portal Games her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk