MJ Newman trækker sig fra Arkham Horror: The Card Game
af Bo Bering Slagelse d. 31. October 2022
Siden 2016 har MJ Newman været hovedansvarlig for at bringe makabre monstre og kosmiske gys til spillebordet i Arkham Horror: The Card Game. Nu trækker hun sig som designer fra spillet.
MJ Newman har meldt ud, at hun ikke længere vil arbejde med Arkham Horror: The Card Game. Hun bliver dog hos Fantasy Flight Game, hvor hun i stedet vil arbejde på et nyt projekt. Hvad de nye projekt er, er endnu ikke blevet meldt ud.
Dette betyder dog ikke at planen er at lægge Arkham Horror: The Card Game i graven. Fantasy Flight Games har annonceret to nye designere, der skal forsøge at fylde MJ Newmans sko ud. Dette er Duke Harrist, der bliver den nye hoveddesigner, og Nick Kory. De to er begge store fans af Arkham-universet og har begge haft store og gode oplevelser med spillet.
Harrist og Kory siger begge, at de glæder sig til at udvikle nye hårrejsende fortællinger til spillet og at de allerede har massere af idéer til nye veje spillet kan bevæge sig.
Læs mere om de to nye designere her.