International brætspilsdag

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 3. April 2015

Den 11. april afholdes for tredje år International Tabletopday. Verden over hyldes og fejres brætspil med en række arrangementer – alle med fokus på brætspil.

I 2014 blev der afholdt mere end 3.000 arrangementer i over 80 lande. I år forventer initiativtagerne, at endnu flere vil fejre dagen overalt i verden.

I Danmark har flere spilcafeer, specialbutikker og foreninger allerede planlagt brætspilsevents.

Bastard Café er med

Blandt andet er karma arrangement på Bastard Café i København hvor du kan give dine mindre-spillede brætspil væk, så andre kan få glæde af dem – arrangementet foregår kl. 16:00 og du kan læse mere om det her

Flere biblioteker markerer også dagen med forskellige brætspilsarrangementer. Blandt andet har bibliotekerne i Aalborg, Herning og Sundby på Amager planlagt gratis brætspilsunderholdning for hele familien. Så tjek dit lokale biblioteks hjemmeside, hvis du leder efter et sted i nærheden af dig.

Tabeltopday’s hjemmeside kan du finde en liste over de arrangementer, der allerede er registreret.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk