Fransk firma opkøber spilsucces
af Per von Fischer d. 26. August 2014
Den franske spildistributør Asmodee har købt det amerikanske spilfirma Days of Wonder, som bl.a. er kendt for megasuccesen Ticket to Ride. Asmodee er allerede en af Europas største distributører af brætspil og kortspil, og selskabet ejer udgivelsesrettighederne til Pokémon kortspillet i Frankrig.
Dermed bliver den franske distributør pludselig en væsentlig aktør på det store amerikanske spilmarked.
Days of Wonder har i tidens løb også produceret prisvindende spil som Small World og Shadows Over Camelot, og har siden grundlæggelsen i 2002 solgt mere end 5 millioner spil.
Days of Wonders ubetinget største succes, Ticket to Ride, har alene solgt mere end 3 millioner eksemplarer, hvilket er uhørt i en branche hvor det at sælge bare 10.000 stk. regnes for ekceptionelt.
Kilde: Forbes.com