Forårets spil på legetøjsmessen i Nürnberg
af Morten Greis d. 26. January 2015
Legetøjsmessen i Nürnberg er dog ikke som spilmessen i Essen, Spiel, der finder sted i oktober, for hvor sidstnævnte er for brætspillere, der kommer for at se årets nyheder, prøve dem og opstøve nye, sjældne og gamle brætspil, så er legetøjsmessen for udgivere, forhandlere og producenter.
I messens enorme haller bliver udstillet legetøj for børn af enhver art, der er haller med bamser og dukker, der er haller (for de voksne) med modeltoge, landskaber og lignende tilbehør, og der en hal med brætspil. Her er muligheden for at få en forsmag for, hvad der vil komme af spil i det kommende år. Nogle gange i deres endelige form, andre gange er det mockups, hurtigt udprintet, klippet ud og klistret på karton, så det giver en fornemmelse af, hvordan det vil komme til at se ud.
På Board Game Geek kan man finde en foreløbig liste over de mange titler, der vil blive vist frem for presse, distributører og forhandlere.
Der kan læses mere om legetøjsmessen på dens hjemmeside.