FFG genudgiver Tigris & Euphrates
af Jesper Hagen d. 8. January 2015
Fantasy Flight Games har via deres hjemmeside meddelt, at firmaet er i færd med at genudgive Reiner Knizias klassiker Tigris & Euphrates.
Spillet har i de tidligere udgaver i 1997 vundet Meeples’ Choice Award, ligesom det i 1998 vandt Deutscher Spiele Preis Best Family/Adult Game og samme år fik status som “Recommended” i forbindelse med kåringen af det tyske Spiel des Jahres.
Fantasy Flight Games skriver på hjemmesiden, at den nye udgave af spillet vil være tro mod originalens spilmekanikker, men med opdateret grafik og artwork.
Selve spillet foregår på det tidspunkt for flere tusinde år siden, hvor mennesket begyndte at etablere små byer og samfund. Spillerne påtager sig rollerne som herskere og skal forsøge at etablere stærke og overlevelsesdygtige civilisationer. Som det oftest er tilfældet, er det imidlertid kun plads til, at én af de spirende civilisationer kan overleve.
Spilet forventes udgivet i andet kvartal af 2015.
Læs mere på spillets egen hjemmeside her