Få rigtige penge i dit Monopoly-spil
af Stephan Viftrup d. 4. February 2015
I et flot PR stunt, der allerede har fået stor opmærksomhed, har firmaet Hasbro byttet sedlerne ud med rigtige penge for at fejre spillets 80 års fødselsdag i Frankrig. Ud over den ene store gevinst er der 79 andre mindre beløb gemt blandt potentielt 30.000 æsker fra denne produktion.
De har også lavet en video af pengene der bliver pakket ind .
Hasbro’s talentfulde håndtering af brandet er formentlig en af de store årsager til spillets fortsatte succes. Det til trods for at spillet ofte ender i ulykkelige situationer, hvor tabende spillere må sidde med, længe efter deres vinder chancer er fløjet hen i skødet på spilleren med alle hotellerne.
Mere moderne spildesign sikrer sig mod disse slags situationer. Det kan du se mere om i denne video om ‘catch up’ strategier .
Spillet lever dog videre i bedste velgående. Lige nu har spillets egen Facebook side over 11 millioner likes. Det kan vist ikke overgås af nogen andre spil i Papskubbers samling.