Et tweet blev til to Hellboy-spil

Troels Vastrup af Troels Vastrup d. 25. March 2015

Forleden kunne man læse, at Steve Jackson Games planlægger at udgive et Hellboy-spil til oktober.

Efterfølgende blev et tweet fra Stephen Avery, som har designet spillet “Nothing Personal”, misforstået så det rygtedes, at han stod bag spillet sammen med Jonathan Gilmour, der har lavet Dead of Winter.

Det har Jonathan sidenhen afkræftet, men han bekræfter, at de to nu arbejder på et Hellboy-spil. Det er dog ikke noget de har en udgiver eller licens til, så om spillet bliver til noget i sin nuværende form er usikkert.

Håber du mest på en version fra Steve Jackson Games eller fra manden bag Dead of Winter? Uanset, så ser vi herfra Papskubber frem til et spil baseret på Hellboy-universet.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk