Danskere vinder VM i Magic!
af Jimmy Marcus Larsen d. 8. December 2014
Ved weekendens verdensmesterskab i Magic: The Gathering, lykkedes det fire danskere at nå hele vejen til finalen og tilmed vinde den! De vandt holdturneringen, hvor kun de bedste spillere fra hvert land deltager. Holdet bestod af Martin Müller (kaptajn), Thomas Enevoldsen, Simon Nielsen og Lars Birch (coach). De trådte ind i turneringen som underdogs, men beviste gennem kampe mod store nationer at de hører til blandt de aller bedste i verden. Det samme gjorde Grækenland der ligeså overraskende nåede finalen, efter en svær semifinale mod forhånds-favoritter fra USA.
Finalen blev en tæt affære, hvor de måtte ud i aller sidste kamp for at finde en afgørelse. Det så i sidste ende ud til at Grækenland ville løbe af med sejren, da Simon Nielsen tre ture i træk formår at trække det helt perfekte kort. Efter den serie, var kampen afgjort og det første danske Magic VM-guld nogensinde en realitet.
Papskubber ønsker de danske vindere stort tillykke med guldet!
Læs en gennemgang af finalen her.