Samarbejde og skjult modspil - del 1

af Morten Greis d. 15. September 2014

Kun ved at samarbejde, kan I vinde. Man vinder sammen, man taber sammen. I al hemmelighed saboteres jeres arbejde af en spiller. I skal arbejde sammen, men du ved ikke hvem, du kan stole på. I er på et hold sammen mod de andre spillere.

Samarbejdsspil eller kooperative spil (eller bare koops) er sin egen genre inden for brætspil. Dette er første del af to artikler om samarbejdsspil og om at spille på hold sammen med og mod hinanden. Første del kigger på samarbejdsspillene fra en tematisk vinkel, og anden del kigger på andre typer af samarbejde og brug af hold imod hinanden.

Fornøjelsen ved samarbejdsspil er, at udfordringen ved brætspil vendes på hovedet. Almindeligvis skal du vinde over de andre spillere ved at eliminere dem (Skak, Risk, Small World) eller ved at nå først eller bedst i mål (Backgammon, Yatzy, Formula Dé), men nu gælder de to tilgange ikke, for hvis I ikke kan vinde sammen, kan du ikke vinde. Imidlertid kan kooperative brætspil tage mange former. Her følger en oversigt over de mere gængse eller klassiske titler.

De kooperative spil

Det gælder om at samarbejde, for sejr og nederlag er fælles – men kan I? Kan I enes om det gode træk, foretage den rette strategi og koordinere jeres bevægelser?

To populære spil inden for genren er Pandemic og Flash Point: Fire Rescue, som har to jordnære emner, der ikke involverer elverfolk, rumskibe eller tentakkelmonstre: Man skal redde folk, og hvis det fejler, har man tabt. I førstnævnte er man et hold af specialister, der rejser verden rundt for at bekæmpe sygdomme, og i det andet er man brandfolk, der trænger ind i brændende huse for redde folk ud. Police Precinct lader spillerne være betjente, der sammen skal opklare en mordsag, inden morderen forlader byen, og imens skal kriminaliteten i gaderne holdes nede.
Freedom: The Underground Railroad har et mere dystert tema, da det handler om slaveriet i Amerika, hvor man dels skal redde slaver over grænsen til Amerika, og dels skal opbygge en bevægelse for afskaffelsen af slaveri.
Hanabi er et abstrakt samarbejdsspil om at samle serier af kort. Kortene har yndefulde motiver af fyrværkeri, og hver spiller holder sine kort med bagsiden ind mod sig selv – man ved ikke, hvad man har på hånden, og det er op til medspillerne at få kommunikeret dette, men der er strenge rammer for, hvad man må oplyse. Spøgelsestårnet er et børnespil, hvor man skal samarbejde om at finde spøgelsesbørnene og få dem lagt i seng, inden tiden er gået. Spillet trækker på memory-elementer.

De kooperative spil – Adventure genren

I denne genre er samarbejdet inspireret af skattejægere, Indiana Jones og des lige, og målet er gerne at finde skattene sammen.

Forbidden Island og Forbidden Desert lader folk samarbejde om at jagte skatte, inden banen opsluges (af vand eller sand), og inden da skal skattejægerne undslippe. Brættet eller banen, om man vil, er opbygget af flade brikker, der giver en ny bane hver gang, man spiller. Robinson Crusoe: Adventure on the Cursed Island er spilmekanisk i den tunge ende, hvor man gennemspiller en serie eventyr, der følger de strandedes oplevelser og kamp for overlevelse. Der er talrige udfordringer og opgaver, som skal løses, hvis man vil slippe levende fra øen. I Escape: Curse of the Temple gælder det for skattejægerne at nå ud af templet, inden det er for sent – det er et terningbaseret realtime spil, og hvis I ikke alle undslipper inden for 10 minutter, har I tabt, til gengæld er det ti meget hektiske minutter (og der er nu kommet en zombie-variant, se nedenfor), hvor nedtællingen håndteres af en cd eller en lydfil, som samtidig leverer en masse god stemning. Fortune & Glory har to måder, det kan spilles på, og den ene er koop, hvor Indiana Jones-typer rejser verden rundt i et kapløb mod “En fæl organisation” (dvs. nazister og des lige). Hver spiller har sin karakter med særlige evner, udstyr og des lige, som flytter rundt på brættet, og når og hvis man fejler en udfordring, som stopper turen lige præcis der – midt i en cliffhanger – og udfaldet af hændelsen bliver først afsløret næste gang, man har tur.

De kooperative spil med en modspiller – adventure genren

I stedet for lade spillet styre skurkene, kan man overlade rollen til en spiller, som fungerer som modspiller for resten af spilgruppen. Dette praktiske særligt i fantasy-genren og til dels i horrorgenren (mere om disse nedenfor), men kan også genfindes i de actionprægede spil.

Mousquetaires du Roy lader spillerne have rollerne som de tre musketerer, og den sidste spiller er deres opponent, Lady di Winter, hvis planer heltene skal standse. Man kan dog også overlade det til spillet at levere modstanden, så Mousquetaires du Roy spilles rent kooperativt.

De kooperative spil – Science Fiction genren

Vi skal samarbejde, men ombord på rumskibe, på rumstationer eller i den nære fremtids cyberpunk-univers.

Space Alert bruger også en CD ligesom ovennævnte Escape, men denne gang fortæller den om, hvor der er kriser på rumstationen, som I skal forsøge løse uden at træde hinanden på tæerne. Damage Report handler også om rumstationer i krise, men denne gang kører alt med timeglas, og des dårligere eller værre ens karakter har det, des flere timeglas kommer i vejen for en. Space Cadets er Star Trek som brætspil, hvor man er besætningsmedlemmer på rumskibets bro, hvor hver spiller har sine unikke opgaver at løse, og det foregår også på tid. Særligt de markant forskellige opgaver er med til at gøre Space Cadets til en anderledes oplevelse. Death Angel udspiller sig i Warhammer 40ks univers og er baseret på spillet Space Hulk, hvor man er soldater, der vover sig på forskellige missioner ind i ruinerne af rumskibe, hvor stygge monstre skjuler sig, men nu som kortspil. Space Sheep bruger Star Wars som tema, og spillerne skal sammen føre flåden i sikkerhed fra fjenden. Star Trek: Expeditions bruger de nye Star Trek-film som tema, og man skal sammen løse en masse forskellige udfordringer for sammen at redde en verden fra undergang, invasion og andet kedeligt – og en af udfordringerne er at få rette specialist frem til stedet eller løse problemet med de forhåndenværende besætningsmedlemmer.

Shadowrun Crossfire henter sin inspiration fra Shadowrun-rollespillet, men nu som scenariedrevet kortspil, hvor man skal samarbejde om at løse missioner af forskellig art. Red November handler om fulde russiske gnomer på en sølle ubåd, som er ved at synke, brænde og blive ædt af en kæmpe sprutte, og det gælder om at samarbejde effent for at vinde, men som noget helt særligt kan vinde stikke af fra de andre spillere og vinde alene ved at nuppe redningskapslen. XCOM er et kommende koop-spil baseret på computerspillet af samme navn, hvor spillerne også skal samarbejde, og hvor der bruges rollefordeling i lighed med Space Cadets, og spillet er udstyret med en app, der sætter spillerne under tidspres.

De Kooperative spil med en modspiller – Science Fiction

I koop-spil med en modspiller er det ikke spillet, som leverer modstanden, men en anden spiller, som de andre spillere skal samarbejde imod, og her minder det om rollespil, hvor der typisk er en ‘Game Master’ (GM) eller spilleder. For resten af spillerne gælder det fortsat om at samarbejde for at kunne vinde spillet.

Space Crusade er en gammel klassiker, der udspiller sig i Warhammer 40k-universet, hvor spillerne råder over hver deres team af soldater, som skal kæmpe sig vej gennem et fjendtligt rumskib. Doom baserer sig på computerspillet af samme navn, men igen skal spillerne samarbejde mod monsterspillerens horder af fæle ting. Lige om lidt udkommer Star Wars: Imperial Assault, hvor et hold af rebeller skal kæmpe mod imperiets anslag. Det gøres med forskellige scenarier, hvor man bygger en ny bane op hver gang, og med terningpuljen, som er en del af spillets grundmekanik, der har ligheder i fantasy-versionen fra samme forlag, Descent, og i Star Wars-rollespillene Edge of Empire og Age of Rebellion, foruden figurspillet X-Wing, som FFG også udgiver.

De Kooperative spil – Fantasy genren

Vi skal samarbejde for at vinde spillet, og ofte består samarbejdet i at redde riget. Temaet er fantasy med elvere, dværge, krigere og helte.

Legends of Andor har heltene til at rejse riget rundt for at standse ondsindede anslag, og der er en serie af forskellige eventyr til spillet, mens Defender of the Realms truer heltene med en række generaler anførende hære af fantasy-monstre freden, og hver af generalerne og disses hære skal standses. Det samme gælder for Yggdrasil, der henter sin inspiration i nordisk mytologi, men man skal forsvare Asgård mod jætterne, så undergangen ikke finder sted før tid. Ligeledes skal man også vare sig godt i Ghost Stories, hvor den lille landsby trues af en spøgelser og dødninge, som skal holdes stangen, og spillerne er heltene, der skal gøre dette – og med udvidelsen Black Secret tager en spiller rollen som skurken, der truer landsbyen.

Fra Ringenes herres side er Reiner Knizias “Lord of the Rings”/braetspil/lord-of-the-rings brætspil, som nogen har erklæret for det første koop-spil. I alle fald gælder det om at få Frodo frem til Mount Doom, så Ringen kan ødelægges. Et andet populært spil er Lord of the Rings: The Card Game, hvor man sidder 1-2 spillere, og samarbejder om få tre helte hver til at gennemføre forskellige scenarier. Pathfinder the Card Game er i lighed med Shadowrun Crossfire et kooperativt kortspil baseret på et rollespil, men denne gang skal man spille sig vej gennem en Pathfinder kampagne, hvor man skal klare en serie af eventyr (Til rollespillet Pathfinder udgives serier af seks sammenhængende eventyr, der kaldes en Adventure Path, og som følger heltene fra level 1 til ca. level 15). Undervejs forbedres den karakter, man har, da hver karakter er repræsenteret ved et deck, hvis sammensætning ændrer sig i løbet af spillet – og dør ens karakter, skal man lave en ny. Pt. er der udkommet to kampagner til Pathfinder Adventure Card Game: Rise of the Runelords og Skull & Shackles.
Say Bye to the Villains er endnu et kortspil, denne gang er man helte i middelalderlige Japan, hvor skal man planlægge og koordinere sine angreb på forskellige skurke for at erklære sig selv vinderne af spillet.
Thunderstone Advance: Root of Corruption er et af de mange Thunderstone Advance-spil, der hver især kan spilles for sig, eller kombines med hinanden. Fælles for dem alle er, at de er deckbuilding-kortspil, hvor spillerne har hver deres flok helte, der dyster om at bekæmpe flest monstre, der truer den lille landsby, men i Root of Corruption følger en særlig kooperativ variant af spillet, hvor landsbyen skal forsvares mod invaderende monstre. Deckbuilding-kortspillet Shadowrift bygger videre på dette – heltene skal forsvare landsbyen mod monstrene, og det gøres ved at opbygge de bedste kortstakke og besejre monstrene af den vej.

Det knudrede og tunge, men også interessante spil Mage Knight kan spilles på flere måder, og en af måderne er ren koop, hvor man udforsker terrænet sammen og assisterer hinanden i kampene mod de store fjender. Castle Panic er kooperativt tower defense, som også kan spilles på flere måder foruden ren koop, kan det også spilles som semi-koop og med en GM.

De kooperative spil – Fantasy – Dungeon Exploration

Dungeon Exploration er de spil, hvor spillerne har en gruppe eventyrere, der udforsker huler, og ofte spil, som minder om rollespil a la Dungeons & Dragons (og nogle af dem er faktisk brætspilsversionerne af D&D).

Wrath of Ashardalon, Castle Ravenloft og Legend of Drizzt er tre D&D-brætspil, hvor spillerne har hver deres karakter, de spiller forskellige scenarier, hvor banen vokser frem på ny hver gang, og hvor spillet styrer monstrene. I samme kategori er Myth, som er en kickstartet dungeon crawler, og så er der Mice & Mystics, hvor man spiller en lang historie af bestemte scenarier, der samlet udgør en hel historie. Banerne er mere puzzles og udfordringer end ren monster bashing. Fælles for spillene er deres modulære baneopbygninger og store mængder af plastikfigurer. Langt mere speciel er Dungeon Fighter, hvor man atter er eventyrere, men denne gang skal man kaste terningerne, så de hopper hen over bordet og lander på en skydeskive for at se, hvor mange point skade man gør, og lander terningene med et bestemt symbol opad, kan man aktivere sin karakters særlige evne – og så kaster man på forskellige måder alt efter hvilke våben og hindringer, der gør sig gældende i de forskellige rum.

De kooperative spil – Fantasy – Dungeon Exploration med modspiller

I forlængelse af forrige kategori tager en af spillerne rollen som Game Master – og vi er nu tættere på klassisk rollespil end før – og Game Master eller spilleder styrer nu monstrene og udfordrer heltene.

HeroQuest er nostalgiens store klassiker. En spiller styrer monstrene, og det spillerens opgave at udfordre heltene og prøve at forhindre dem i at gennemføre deres mission. Der er et par varianter af HeroQuest i form af Warhammer Quest og Advanced HeroQuest. Over for HeroQuest står Descent 2nd edition som det mest seriøse bud på at føre denne genre videre. Igen har hver spiller en karakter, man vælger scenarier og opstiller banen på forhånd, og man kan spille kampagne-spil, hvor erfaringer fra et spil føres videre i næste – dog gør Descent noget interessant, idet at spillederen har sine egne mål i missionerne og skal ikke bare levere modstand for spillerne, men derimod opnå sine egne mål.

De Kooperative spil – Horror genren

På sin vis er det ret oplagt, at horror-genren rummer kooperative spil, da det anbringer det uhyggelige uden for spillernes kontrol, og de kan kæmpe mod onde ting. Horror-spillene kan let opdeles i to kategorier – Cthulhu Mythos og Zombier – mens en del andre genrer slet ikke er involveret.

Arkham Horror, Eldritch Horror og “Elder Sign”/braetspil/elder-sign er tre variationer over samme spil (og tre af fem cthulhuide horrorspil fra FFG, de andre er Call of Cthulhu: Card Game og Mansions of Madness, se nedenfor). Man kan argumentere for, at baggrunden for spillenes eksistens er rollespillet Call of Cthulhu, som gjorde Cthulhu Mythossen mere tilgængelig (og relativt tidligt affødte en serie af brætspil, blandt andet et par stykker, hvor man er kultisterne), og rollespillet skabte konceptet med investigators, som brætspillene fører videre. Spillerne fører deres karakterer rundt efter spor, som gør dem i stand til at hindre kultisterne og til sidst standse deres dæmonise guddom.

A Touch of Evil gør brug af den gotiske horror-genre (basalt set er det filmen Sleepy Hollow som brætspil), og man kan her konfrontere vampyrer, varulve og hovedløse ryttere – og A Touch of Evil nævnes her, fordi det kan spilles som koop, men det kan også spilles som en art semi-koop og holdbaseret (se nedenfor). Hver spiller har sin egen helt, som vandrer rundt og udforsker den lokale landsby for at finde skurken og afdække de hemmeligheder, som plager landsbyens oldere.

De Kooperative spil – Horror – Zombier

Der er mange zombie-spil, og fælles for mange af dem er deres horder af plastikbrikker, men kun få zombie-spil formår at ramme to hovedgenrer inden for zombie-filmene, splatteren og intrigerne, hvor de overlevende bliver hinandens værste fjender (Mall of Horror og dens efterfølger City of Horror excellerer på dette område).

Zombicide er et koop, hvor man banker zombier sammen. Masser af brikker, scenariedrevet med modulær baneopbygning, og en model, der gør, at zombierne reagerer efter den stærkeste i gruppen, hvilket opfordrer spillerne til at hive de svageste med op løbende, så de zombierne ikke vokser gruppen som helhed over hovedet. ‘Zpocalypse* er et andet zombie-spil, hvor spillet styrer monstrene, men her er en option på at en spiller tager rollen som modstander via Zmaster-udvidelsen. Ydermere er der Dead of Winter, hvor spillerne samtidig spiller efter både et fælles og et individuelt mål – som rykker spillet ind i den semi-kooperative kategori (se nedenfor), men med den undtagelse, at der kan være flere vindere på en gang.

Dark Darker Darkest er et hjemsøgte hus med en gale zombie-professor, hvor man har et modulært opbygget hus, som heltene skal finde gennem. Zombierne må reagerer, hver gang man skifter til et nyt felt med en helt, så hvis gruppen ikke deler sig op, kan man hindre zombierne i at reagere. Zombie 15’ er et realtime, scenariedrevet spil, hvor spillerne skal gennem forskellige baner, og det har mange ligheder med Escape: The Curse of the Temple, men med den forskel, at banen er bygget på forhånd i stedet for at den skulle udforskes og konstrueres undervejs.

Dead Panic er et tower defense spil, som har udskiftet Castle Panics fantasyracer med zombier (og senere på året kommer en Munchkin-variant af spillet), men bruger samme opbygning. Zombie Carnival er endnu et koop-spil med zombier, men nu men nu anbragt i Venedig, hvor byen er ved at synke, og det gælder om at flygte ud af byen.

De kooperative spil – Horror med modspiller

I lighed med fantasy og science fiction har denne gruppe også sine paralleller i rollespil. Der er udgivet mange forskellige horror-rollespil, men særligt Call of Cthulhu, der er omtrent det ældste, har været central for definere genren. Inden for rollespil er det dog ikke hjemsøgte huse, som dominerer, mens det hos brætspil ser anderledes ud.

Mansions of Madness er det fjerde af Arkham Horrror-spillene, og det er titlen på en Call of Cthulhu-antologi med scenarier om cthulhuidt hjemsøgte huse, som udkom for ca. 20 år siden, men stadig kan findes på markedet til stadig forvirring for folk. Brætspillet Mansions of Madness adskiller sig fra de tre foregående AH-spil ved ikke at være ren koop. I stedet tager en af spillerne rollen som spilleder, og denne vælger et scenarie og sætter banen op efter scenariets form. Betrayal at the House on the Hill er det andet store hjemsøgte hus-spil, og det tager alle mulige klassiske horror-historier op og laver scenarier over dem, men med det twist, at man inden spillet ikke ved, hvem der bliver GM eller spillets ‘skurk’. I stedet spilles opsætningen af det hjemsøgte hus ved at udforske det, og i denne fase kan man ikke angribe hinanden eller dø (så det virker lidt som et koop-spil, men egentlig er det bare opsætningen af spillet), og derefter udpeges en til at være skurk, og denne spillers karakter bliver nu enten scenariets skurk eller scenariets skurks håndlanger (skellet er afgørende for, om man kan vinde scenariet ved at besejre karakteren eller ej).

Level 7 [Omega Protocol] er det andet Level 7-spil, og det har sine paralleller i dungeon-exploration genren, men i stedet for et fantasy-tema er det et science fiction horror-spil, hvor en gruppe soldater er trængt ind i den gale forskers underjordiske base, hvor monstre og rumvæsener venter. Modulær baneopbygning og scenariedrevet.

Dette var første runde om de kooperative spil. Næste gang bliver på næste mandag, og der ses der på samarbejdsspil med en særlig twist. Fra spillene, hvor man jagter en modspiller, til spillene med skjulte modspillere eller hvor man spiller på hold mod hinanden, men ikke kan være sikker på, hvem der er på ens hold. Læs mere om samarbejde i spil i anden del.