Et hurtigt kig på Cults of Arkham
af Bo Jørgensen d. 17. April 2014
Vi har passet Mads Brynnum op på Fastaval til en kort snak om hans seneste spil Cults of Arkham.
Helt kort – hvad handler spillet om?
Det er lovecrafts univers vendt på hovedet: Man er de onde kultister fra Lovecrafts univers. Kultisterne bliver mere og mere utilregnelige, da man senere i spillet får færre rerolls med terninger. Hver spiller hat sin egen Old One, som de tilbeder. Det er ikke nødvendigt at være lovecraft mythos-ekspert, men det hjælper da altid at kende universet, så man kender de forskellige historier bedre. Der er dog ikke story-snippets i, som man kender der fra Arkham Horror. Spillet er designet til alle dem, der har spillet Fantasy Flights Cthulhu-spil.
Hvor lang tid har du brugt på at lave spillet?
Jeg begyndte at sætte de første idéer sammen i juli 2013. Jeg har lidt svært ved at se, præcis hvor lang tid jeg har brugt – jeg har ingen idé om, hvor mange timer jeg har brugt. Men altså, mine ældste noter har jeg dateret til juli 2013, så det er gået rimelig stærkt. Det er mere end 50 timer, men omkring 250 timer – så er vi måske ved at være der. Mankan sige, at når jeg når slutfasen af projektet, så bliver der lagt rigtigt mange timer; også timer, man måske ikke ved, man har lagt. Jeg arbejder med spildesign professionelt, så jeg har ikke fået de store overraskelser. Jeg ved, at regler tager rigtigt lang tid og lave; når jeg laver spil på arbejde, er reglerne det første jeg laver. Det har jeg ikke gjort her…jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en fejl, men det er i hvert fald en erfaring, jeg vil tage med videre.
Hvad synes du om feltet i år?
Jeg har spillet Mastersmith, og har læst reglerne til de andre. Jeg synes, der er mange spændende spil. Det generelle problem (også med mit eget) er, at spillene ligner de spil, man kan købe i butikkerne. Med mindre man går ud og bruger mange penge (som jeg har) føles spillene ikke rigtigt. Det taktile element, hører meget til brætspil, men jeg ved ikke om det er det, Fastaval-brætspillene skal kunne. Vi kan risikere, at det bliver for meget at arms-race, og det skal ikke være de rige børns klub – alle skal kunne være med.