Episode 120 - 19. June 2020
Bonusepisode: Flere interviews fra Spiel 2019
I vores episode om aflysningen af Spiel 2020 lovede vi et bonusafsnit med interviews fra sidste års messe i Essen. Den er nu klar – kun en lille smule forsinket.
Lyt med, når Bo og Kristian først snakker med Hadi Barkat fra det etablerede spilfirma Helvetiq og efterfølgende render på Rogue Marechal, designeren bag spillet Serengetti Race for Life. Rogue har, har vi efterfølgende opdaget, også en baggrund i metalmusik, blandt andet som sanger i bandet Shadowkeep. Det fik vi, desværre, ikke spurgt ind til.
Det er lidt en niche-episode, men vi kommer omkring både nyskabende designs, pitches og artwork – alt sammen med masser af Essen-stemning i baggrunden. Og så kan man høre Hadi Barkat slå sig løs på dansk!
Husk, hvis du bedre kan lide at følge og lytte til podcasts på Youtube, så ligger alle vores episoder også der
Papstinenser på 10er
Bonusepisoder som denne er gratis, ligesom alle andre episoder af Papstinenser, men hvis du har lyst til at støtte vores podcast med en skærv pr episode, kan det gøres via 10er.dk. Pengene går til at opgradere udstyr, hosting og til at promovere Papstinenser og brætspil som hobby ude i verden, hvor brætspil spilles. Jævnligt trækker vi lod blandt vores støtter på 10er og lader dem vælge indholdet af en bonusepisode – der er gratis, og tilgængelig, for alle.
Papstinenser - Episode 120 - 19. June 2020
Bag mikrofonerne er Kristian Bach Petersen, Bo Jørgensen, Hadi Barkat og Rogue Marechal
Episoden er produceret af Christian Bechmann og Bo Jørgensen.
Download som mp3 fil her
Abonner på Papstinenser
Hvis du vil være sikker på at du får de nyeste afsnit ned på din smartphone eller pc, så snart de bliver udgivet, så kan du tegne abonnement her. Det er helt gratis.
Lyt til Papstinenser på Spotify
Brug dette link direkte til XML feed med andre smartphones eller afspillere.
Støt os, det varmer!
Vores podcast er gratis for alle at lytte til, men for at kunne holde produktionen kørende kan du støtte os med f.eks. en 10er hver gang vi udgiver en episode. Pengene går ikke til nye brætspil (desværre) men til kabler og mikrofoner og til at lave PR og reklame for podcasten, så vi kan nå endnu længere ud.Velkommen til nye og tak til alle der allerede støtter os.
« Tilbage til oversigten