Tid til at sætte kryds i papkalenderen
af Johnn Esbensen d. 18. September 2014
Sensommeren er ved at gå på hæld, og det er tid til at støve sine brætspil af og gøre klar til endnu en vinter med hygge og masser af gode spil. Traditionen tro byder efteråret også på brætspilsmesser og “con’er” i alverdens afskygninger.
Vi har lavet et overblik over de brætspilsevents, som du bare ikke vil gå glip af. Du skal bare sætte kryds i kalenderen og gøre dig klar til et efterår med masser af pap.
Avacom d. 3.-5. oktober
Silkeborg Ungdomsskole lægger lokaler til årets Avacon. Her vil der i løbet af weekenden være mulighed for, at prøve kræfter med både bræt- og rollespil. Som noget nyt, har Avacon inddelt dagene i forskellige temaer. Fredag står den på fantasy, lørdag på søfart og pirater mens søndagen står i gruen og uhyggens tegn.Viking-con d. 10.-12. oktober
Årets Viking-con er den 33. af sin slags og afholdes traditionen tro i skolernes efterårsferie. Viking-con har fokus på rolle- og brætspil for både nybegyndere og erfarne spillere.Hvert år planlægges mere en 45 brætspilsturneringer, 10-12 rollespilsscenarier og besøges af ca. 800 rolle- og brætspillere. Viking-con afholdes på Tårnby Gymnasium i Tårnby ved København.
Du kan finde mere info om Viking-con her
Geekcore d. 17.-19. oktober
Geekcore er en af de nye festivals, der afholdes for anden gang. På Geekcore fejres og hyldes alt det nørdede – lige fra Cosplay over forskellige rollespil og -brætspil til PC og PlayStation turneringer. Men der holdes også foredrag, underholdning og forskellige workshops, så der er nok at tage sig til. Festivallen afholdes igen i år i Valby Kulturhus.Læs alt om Geekcore’s mange muligheder her
Spiel ’14 d. 16.-19. oktober

Messen benyttes hvert år til at præsentere flere hundrede nye og spændende brætspil, og i år er med garanti ingen undtagelse.
Hyggecon d. 16.-19. oktober
Hyggecon er en af de ældre rollespilscon’er i Danmark. I år er temaet “Hotel Noir” og byder på en weekend med mysterier, uhygge, drabelige oplevelser og masser af rollespil. Årets program ser rigtig spændende ud.Du kan finde mere info om Hyggecon her
Nordic Game Day d. 15. november
Nordic Game Day afholdes i et samarbejde mellem nordiske biblioteker og Nordic Game Institute, og har til formål at fremme spil som medie – både brætspil og digitale spil.Arrangementet afholdes på biblioteker rundt om i landet.
Læs mere om Nordic Game Day her
Vold-Con d. 13.-15. februar 2015
Vold-Con er en ny brætspils-con og har navnet efter Fredericias legendarisk og højaktuelle voldanlæg. Festivallen finder sted i weekenden d. 13.-15. februar 2015 og afholdes i Ungdommens Hus, Norgesgade 46a i Fredericia.
Læse mere om Vold-Con på deres Facebook side eller på deres hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig.