Saml guldmærker i Bilka og få rabat på familiespil
af Bo Jørgensen d. 26. July 2018
Bilka, Føtex og Salling har før kørt store kampagner hvor man optjener et klistermærke hver gang man køber for 50 kr. f.eks. – mærkerne sætter man så ind i et lille samlehæfte, og når man har hele pladen fuld, låser man op for store rabatter på udvalgte produkter.
Tidligere har kampagnerne kørt på haveudstyr og køkkengrej – men nu er turen kommet til brætspil.
Fra fredag den 6. juli 2018 til og med torsdag den 11. oktober 2018, får du et guldmærke for hver kr. 50,- du handler for i Bilka, Føtex og Salling.

Hvilket så bringer os til spillene
Salling Group, som står bag de tre kæder, har nemlig valg nogen solide familiespil og fået dem blandet ind med nogen nærmest pinlige gamle travere. Hvem vil købe et nyt spil Matador i 2018?
Men ved at blande moderne klassikere som Bezzerwizzer, Partners, Carcassonne og Pandemic sammen med noget til børnene og noget som bedsteforældrene kan huske bliver denne kampagne en øjenåbner til mange ikke-brætspillende familier.
Der er rigeligt tid til at samle mærkerne ind og Papskubber opfordrer alle til at tage pænt imod mærkerne når I bliver spurgt. Måske står I ikke selv og mangler et Pandemic – men I forærer dem eller det væk.
God samlelyst