Mød Ole – manden, der gør miniaturemaling tilgængelig for alle

af Vagn Hinge d. 10. September 2024

”I’m not an artist”: Mød Ole – manden, der gør miniaturemaling tilgængelig for alle.

Ole er en passioneret entusiast inden for miniaturemaling og terrænbygning. Han har skabt en populær YouTube-kanal, der fokuserer på at formidle glæden ved hobbyen til et bredt publikum. Hans rejse begyndte som en ung teenager, hvor han dykkede ned i D&D og Warhammer 40K, takket være inspirationen fra sin ældre fætter. Efter en årrække med andre interesser fandt han tilbage til sin kærlighed for miniaturemaling, terrænbygning og brætspil, især under de udfordrende tider under Corona-lockdown.

Oles YouTube-kanal startede nærmest ved et tilfælde. Efter at have streamet på Twitch og fået mange spørgsmål om sin baggrundsbelysning, besluttede han sig for at lave sin første YouTube-video. Siden da er kanalen vokset til at omfatte alt fra miniaturemaling og terrænbygning til hans egne D&D-kampagner og TTRPG TV (altså en vandret skærm til at spille rollespil på).

Som Ole beskrive det: ”Så tog det fart! Jeg ville skrive min egen kampagne og lave mit eget eventyr. Det skulle være et spil med figurer og ikke noget online.”

Oles mission er klar. Ham vil vise verden, at miniaturemaling og terrænbygning ikke er forbeholdt professionelle kunstnere. “Jeg er ikke nogen stor kunstner,” siger Ole ydmygt, “men jeg vil gerne vise, at man kan lave et anstændigt malerarbejde på en figur og få den på bordet i en fart, så man kan komme i gang med at spille.” Han understreger, at det ikke kræver en ekspert for at skabe smukke figurer og imponerende terræn.

Oles ønsker at skabe et rum, hvor alle, uanset niveau, kan føle sig velkomne og opmuntret til at udforske deres kreativitet gennem miniaturemaling og terrænbygning. Hans YouTube-kanal er dedikeret til at inspirere andre til at kaste sig ud i hobbyen og opdage glæden ved at skabe fantastiske figurer og terræn uanset erfaringsniveau. Han deler tips og tricks for nybegyndere, såsom:

  • Start med simple, ikke alt for detaljerede figurer.
  • Invester i et godt begyndersæt, nogle har endda figurer inkluderet. Ole startede selv med et lille malersæt fra Vallejo og et fra Army Painter.
  • Prøv speed paints eller contrast paints for nemme, gode resultater. Disse er lette at bruge og giver et godt resultat og fremhæver detaljer som ellers ville være svære at male.
  • Brug en størrelse 2 eller 3 pensel med en spids for bedre kontrol.
  • Anskaf en våd-pallette til akrylmaling, og den uundværlige fidget-popper til speed paints og contrast paints.

“Alle kan gøre det”, bedyrer Ole, ”det handler ikke om at være den bedste maler, men om at have det sjovt mens du bringer dine figurer til live.” Sæt en god podcast på mens du laver noget. Nogle at Oles yndlingspodcasts, som er Venture Forth og Dungeons of Dragon Heim.

Selv har Ole ambitiøse mål for fremtiden: ”Jeg kunne godt tænke mig at lave et luftskib i steampunk-stil, en vampire mansion, en pirat by/ø og så jeg en stor samling umalede figurer. Min pile of shame har vokset sig ret stor. 200+ umalede figurer som jeg gerne vil have malet nogen af. Men det er også den forbandede 3D-printer, der sprøjter flere figurer ud, end jeg kan nå at male!”

Der er altså mere end god grund til at følge med på Oles YouTube-kanal,, der i skrivende stund har mere end 8000 følgere.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk