Dansk designet brætspil vinder brætspilpris

Lasse Petersen af Lasse Petersen d. 24. August 2011


Det dansk designede brætspil Uluru har for nyligt vundet den østriske brætspilpris for årets familiespil – Spiele Hit für Familien 2011.

Uluru er designet af danske Lauge Luchau og udgivet af det tyske brætspilfirma Kosmos. Uluru er Lauge Luchaus første brætspiludgivelse, så man må sige, at han er kommet godt fra start.

Uluru er et brætspil, hvor spillerne simultant søger at løse forskellige puslespil. Disse puslespil kan skaleres i sværhedsgrad fra ‘så let at 7-8 årige kan være med’ til ‘så svært at enhver hjerne koger over’.

Udover at vinde Spiele Hit für Familien 2011, så blev Uluru også hædret, da det kom med på listen over juryens anbefalinger ved Spiel Des Jahres 2011.

Spiel Des Jahres er den årlige tyske brætspilpris og betragtes som den største brætspilpris i verden. Hvert år udvælger juryen en håndfuld nominerede som konkurrerer om titlen som årets brætspil, samt en kort list over anbefalinger blandt andre bemærkelsesværdige brætspil fra dette år. Det er denne anbefalingsliste, som Uluru er kommet med på i 2011.

Læs mere om Uluru her: Uluru
Læs mere om Spiele Hit her: Spiele Hit
Læs mere om Spiel Des Jahres her: Spiel Des Jahres 2011


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk