Bastard Café får faste lokaler
af Peter Brichs d. 10. October 2014
Bastard Café, den københavnske brætspilscafé, har i dag, 10. Oktober 2014 kl. 22:45, efter lang tids søgen efter lokaler, skrevet under på en kontrakt, så de får en fast lokation. “Nu er det eneste, der kan gå galt, at vi løber tør for blæk,” griner Bo Thomasen, manden bag Bastard Café, kort tid før kontrakten skal underskrives.
Den 7. november 2014 åbner Bastard Café nemlig i Huset KBH – hvor de også har holdt en tre ugers begivenhed over sommeren. Når Bastard Caféen åbner til 7. november, vil de have åbent hver dag frem til i hvert fald 31. december 2015.
Bastard Café har siden 9. november 2013 ledt efter en lokation, mens de har holdt 10 popup-events, hvor der den travleste dag har været over 350 deltagere (hvilket er en enorm forøgelse i deltagerantal til første begivenhed, hvor der kom ca. 50 deltagere).
Når verden går digital, mødes mennesker stadig face to face. Lad spillet begynde!!
Huset KBH glæder sig til samarbejdet med Bastard Café. “Med denne her aftale lever Huset op til en af sine vigtigste funktioner, og det er at understøtte kulturelt iværksætteri,” fortæller Jakob Kwederis fra Huset KBH, og fortsætter: “Vi starter både muligheden for at være med på en trend, som på sin fineste vis er et eksempel på en antitrend – så når verden går digital, mødes mennesker stadig face to face. Lad spillet begynde!”
Følg Bastard Café på Facebook eller på Bastard Cafés hjemmeside
Papskubber ønsker Bastard Café tillykke med de dejlige lokaler, og alt held og lykke fremover.