Hvornår kan andre teste spil?
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Jeg er lidt usikker, hvornår andre kan teste ens spil uden man selv deltager? Hvor færdig skal spillet være?

    Skal det være så færdigt, at det kun er småting, der skal tweakes?
  • DanielSPDanielSP oktober 2013
    Posts: 125
    Hej Allan

    Det kommer an på, hvad du mener med at deltage.

    Så snart du har en prototype og et par velvillige testere, kan du forklare reglerne, men selv blot observere uden at deltage. Dine observationer af, hvordan folk oplever spillet giver mindst lige så værdifuld feedback som deres efterfølgende kritik. Denne slags test er lige brugbar fra den første prototype til et næsten færdigt spilkoncept. Og fordi du er ved bordet, har du mulighed for at justere regler undervejs, hvis der viser sig problematiske huller i reglerne osv.

    Hvis du tænker på blindtest, hvor spillerne selv læser regler og skal forstå spillet uden din indblanding, så kræver det jo en gennemskrevet regelbog, helst med billeder og eksempler. De færreste prioriterer en færdig regelbog før spillet er langt i udviklingsprocessen, så her giver svaret ofte sig selv.

    Vh,
    Daniel

  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Tak for feedback.

    Jeg har lige et follow-up spørgsmål: hvornår er det en prototype og ikke bare en skitse? Har lidt svært ved at forstå begrebet prototype også :)

    Lad mig give et eksempel med mit eget spil, som er et kortdrevet figur-kampspil. Jeg har lavet et midlertidigt bræt på et a4-papir, og jeg har lavet 20 basiskort samt 20 unikke kort til hver af de 5 karakterer, og jeg har lavet nogle regler til random items fra publikum, kister osv.

    Grundreglerne er på plads, men der skal lige tilføjes lidt og skæres lidt væk, og især de forskellige kort skal balanceres ret meget.

    Kan jeg godt sende det til spiltest? Eller er spiltest mere ment som test af et næsten færdig spil?
  • Troels+VastrupTroels Vastrup oktober 2013
    Posts: 433
    Det kan du sagtens teste på, er fristet til at sige, at du SKAL teste i den her fase. Det er nok ikke så let at finde nogen at sende det til, det er mere til prototypearrangementer (jeg ved at de er fra Odense) eller med venner (husk at fortælle dem, at de skal være mere ærlige end ærlig)
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Du behøver skam ikke sige de til mig ;)

    Jeg har ikke svært ved at finde testere, men det er jo nok ærligheden, der er sværest at få med, fordi de er alle kammerater fra den lokale rollespilsforening...
  • DanielSPDanielSP oktober 2013
    Posts: 125
    Test løs.
    En prototype er et spil, der kan spilles. Der er ingen regler for, hvor pæne eller grimme prototyper skal være, så brug mere tid på spilkonceptet og funktionalitet i prototypen end at gøre den pæn i starten.

    Du KAN teste i alle faser af spillets udvikling, hvis du har mulighed for det. I begyndelsen er det særligt nyttigt, fordi du minimerer risikoen for at designe spillet ud ad en tangent, der ikke fungerer.

    Og selvfølgelig kan du få ærlig feedback fra dine venner, både ved at observere dem under testen og ved at stille direkte spørgsmål efterfølgende. Spørg eksempelvis ikke, hvad de synes om spillet, men i stedet, hvad de mindst kunne lide ved spillet.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Skal teste med en kammerat i morgen - og efter jeg lige får rettet de ting, vi nu finder, så tror jeg spillet er moden nok til en spiltest med mig som supervisor.

    Tak for feedback til jer to :)
  • JohannesJohannes oktober 2013
    Posts: 175
    Om man selv skal være med komme vel an på flere ting, der kan være forskellige fra person til person og fra spil til spil:
    - Vil man gerne selv opleve følesen som spillet giver i nuverende form?
    - Er man nok spillere til at spille spillet, hvis man ikke selv er med?
    - Hvor meget påvirker man som designer hvordan andre testspillere spiller spillet?
    - Hvor meget kan man opservere når man selv er involveret i spillet?

    Nu prøver jeg at lyde meget klog, men jeg har endnu ikke lavet en spiltest, hvor jeg ikke selv var med.


    Personligt synes jeg ikke man skal bruge alt for lang tid på de første prototyper. Jo, mere tid man har brugt på en prototype jo mindre villig vil man være til at ændre på den.

    På den anden tide kan en prototype der kun er streger på et stykke papir risikere tage focus fra spiloplevelsen, så det man skal på en-eller-anden måde havde spillet klar et et brugbart stadig - hvis man kan kalde det det.

    God testning.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Spillet består kun af kort, figurer og en simpel plade, så det er ikke helt så vigtigt med det grafiske.

    Men fik testet det - to spil - og jeg morede mig ret meget med det. Det ser jeg som et godt tegn :)

    Det fungerer allerede ret godt og temaet holder 100%. Jeg vil dog gerne have nogen til at teste det, som ikke er så meget inde i den kultur, jeg stjæler fra. En stor del af spillets appeal er nemlig genkendelsens glæde.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Kender I det, at nogen tests er vigtigere end andre? Jeg er 100% overbevist om spillets kvaliteter som 2-personers spil, men i morgen skal det testes med flere personer...og det er ret vigtigt, at det også fungerer der...så jeg krydser fingre for mig selv  :)

Hej fremmede!

Det ser ud som om du er ny her. Hvis du har lyst til at være med, så klik på en af disse knapper!

Log ind via Facebook

Log ind Ansøg om medlemskab

In this Discussion

Tagged