Fight To Survive - Fastavalspil 2014
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen september 2013
    Posts: 118
    Lad mig præsentere: Fight To Survive - kortdrevet figurkamp. Dette bliver spillet, jeg sender ind til Fastaval 2014 - og hvis ikke det kommer med, så bliver det et af de to spil, jeg vil prøve at udvikle til noget rigtigt.

    ANTAL: 2-8
    SPILTID: 10-30 minutter
    KATEGORI: Figur, deckbuilding, hand management
    SVÆRHEDSGRAD: Ikke svært...
    TAKTISK NIVEAU: Middel

    2-8 spillere skal kæmpe mod hinanden i en arena - kun den stærkeste overlever. Det er kortstyret, og der er fire kategorier af kort: 
    Action: angreb(enten melee eller ranged), potions, sjove tricks etc.
    Reaction: forsvarskort eller andre modtræk, man spiller i modstanderens tur.
    Items: våben, armour og andre brugbare genstande.
    Magi - magiske våben, fireballs og andet.

    Angrebskort og Items er specifikke for kropsdelene: eksempelvis bruger man arme til Action - Melee Attack, og som item kan man så have et sværd i hånden.

    Hver figur har følgende stats:
    Hit Points - ens liv
    Fatigue Points - det koster Fatigue at angribe og forsvare sig
    Magic Points - det koster Magic Points at bruge magi
    Capacity Points - hvor mange items en person kan have
    Basic Attack - hvor meget en person som udgangspunkt giver i skade.
    Recovery - hvor mange fatigue og magic points, man får hver tur.

    Man får hver en figur og et sæt kort, der hører til figuren. Hver figurdeck består af 20 basiskort(som er ens for alle deck), og 40 figurspecifikke kort. Et spil foregår således:

    SETUP
    -Man vælger en arena og aftaler hvor mange Power Points, man spiller med. Arenaerne kan have forskellige bonus-steder, og nogen arena har større mulighed for en form for indblanding fra publikum.
    -Man vælger en figur og et dertilhørende deck
    -Man customizer sit deck ud fra følgende regler: de 20 basiskort skal være i decket, og der skal være mindst 40 kort i et deck. Derefter bygger man resten af sit deck ud fra det antal Power Points, man er blevet enig om.

    TUR
    - Som det første i turen, trækker man 5 kort
    - Derefter skal man betale magic points eller fatigue points, hvis man har magi eller items, der kræver det.
    - Man må flytte ét felt
    - Så må man spille alle de kort, man vil. Man bruger også kortene til at flytte sig med.
    - Og til sidst får man fatigue og magic points tilbage baseret på sin recovery

    Det er i store træk det - en blanding af figurspil og magickort.

    Hvor er taktikken:
    Taktikken ligger i hand management og korrekt placering. Deckbulding-delen vil også være vigtig i forhold til hvilken modstandere du får og hvilken bane du spiller på, men selvfølgelig: når man kommer til at kende spillet, vil man hurtig kunne lave det bedste deck.

    Hvorfor er det sjovt:
    Det er altid sjovt at slå på andre - og jeg kommer til at stjæle med arme og ben fra 80'er actionfilm(allerede titlen på spillet burde afsløre det...), fra ninjaerne, og andet populærkultur. Når man bliver bedre kendt med spillet, vil der være et vist element af deduktion også.

    Hvor langt er jeg:
    Grundmekanikkerne er på plads, basiskortene er lavet, første testspil er gennemført og jeg er i gang med at lave 2x20 kort mere, så jeg har to decks med 40 kort i, der kan bruges til at spille med.

    Figur-elementet SKAL virke i spillet, for ellers kunne det ligeså godt være et kortspil. Derfor kommer der til at være bonusfelter i arenaen og publikum kan blande sig ved at kaste items ind.

    Det skal sgu nok blive godt :)
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen september 2013
    Posts: 118
    De tre første karakterer - hvor der er lavet 20 kort til hver, så man kan spille med dem.

    Daniel Dux
    Inspiration: Især Karate Kid og Bloodsport, men også andre 80'er martial arts film.

    Med tricks som Crane Kick, Jump Spinning Heel Kick og reactions, der også giver skade og få items, kan Daniel Dux dele en stor mængde skade ud med arme og ben. Eksempelvis kan kortet Training Montage give en permanent bonus til ens Basic Attack

    Ho - The Kung Fu Ninja
    Inspiration: Godfrey Ho har lavet en hel del meget ringe ninja-film, deraf navnet. Og selvfølgelig en hel masse kung fu film og navne på tricks fra disse.

    Ninja Ho har røgbomber, kastestjerner og en hel masse andre items. 

    Randalf
    Inspiration: forskellige magikere såsom Harry Potter, Gandalf og andet.

    Randalf er magikeren med få våben, men kan blandt andet fremmane sine egne våben, kaste fireballs, magiske skjold osv.
  • Troels+VastrupTroels Vastrup september 2013
    Posts: 433
    Det lyder spændende Allan. Med den rette balance mellem action, held og strategi kan det blive rigtigt sjovt.

    Jeg ser de to største udfordringer som:

    1) det skal være grafisk interessant for at dem jeg tror er målgruppe vil gå ind i det. Stæl med arme og ben, din setting giver dig store muligheder fra alt fra de film de nævner til Street figter, Mortal Combat mv spil.

    2) læringskurve vs kompleksitet vs. varighed af spil. Du skal overbevise folk om, at de skal bruge 10 min på at lytte til regler for at spille et spil der varer ned til 10 min. Dvs. de skal være med på, at det er et spil som ret beset består i, at man spiller det 3+ gange for at forstå, blive bedre og have sjov med deckbuilding.

    Du har fra start 6 stats, det er en del. Kan det skæres ned, kan man bruge fattigue og magi med den samme stat? Kan man lave kapacitet til udstyr på en sjovere måde, puzzlespil, realistisk (man kan have noget i hver hånd, et halssnykke osv).

    Måske kunne det hjælpe hvis nye starter med predefinerede decks (man kan evt. markere på 20 af de specifikke kort, at de er med i det preconstructede deck)? Måske skal man også bare definere, at et spil består af flere dyster, f.eks. Bedst af 3 eller 5?


    - men som sagt, alt i alt synes jeg det lyder rigtigt godt, så send endelig ind.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen september 2013
    Posts: 118
    1) Det grafiske skal jeg arbejde en del med - har en kammerat, der forhåbentlig vil gøre det gratis. Og så skal jeg lige have hjælp af en computerspilsekspert, for jeg har stort set kun spillet Soul Blade og Street of Rage 2 - men der er ingen tvivl om, at 1-2 af karakterne skal være baseret på computerspil. Google kan selvfølgelig hjælpe mig en del. Skal vel egentlig bare have stjålet tricks fra Street Fighter, Mortal Kombat, Tekken og andre meget populære spil :)

    2) Det bliver et hurtigt spil - men der skulle gerne komme en del variabler i: forskellige baner, forskellige random events osv, og derfor kan man spille det flere gange. Specifikt til Fastaval(hvis det kommer med), så er det ikke sikkert, at man kan nå at få hele deckbulding-aspektet med. Men første spil burde ikke tage mere end 20 minutter inkl. regelforklaring, så det burde være muligt at lege lidt med det. Første spil vil blive spillet med preconstructed deck. Hvert kort får et nummer, så det er let at sortere.

    De 6 stats ligger ikke fast endnu - man kunne sagtens slå det sammen. I princippet behøver der kun være Fatigue Points, Hit Points og Recovery. Med hensyn til kapacitet, så bliver det realistisk: man kan have to items i hånden, en item på kroppen, en på hoved og der er plads til et vist antal andre ting, såsom ringe. Kapacitet er dog lavet for at begrænse, hvad man kan have, og give flere taktiske valg.

    Og mht. flere dyster i et spil, så er der jo mange muligheder for at lave turneringer, så det er bestemt også planen. Jeg laver et par grundregler, som er ret simple, og så laver jeg en masse add ons, man kan vælge at spille med (random events, bedst af 3, forskellige benspænd osv.)

    I forhold til Planet Run, så har jeg en meget bedre fornemmelse af at få et helt færdigt spil her. 

    Tak for dine kommentarer :)

    EDIT: efter jeg har skrevet denne besked, så har jeg besluttet mig for at droppe magic points. Når der skal kastes magic, bruger man også fatigue points. Desuden har jeg droppet Basic Attack, for den giver ikke helt mening. Den var med, fordi nogen har mere slagkraft end andre, men det viser kortene jo også. Desuden har jeg droppet Recovery Points, fordi det enten bliver to ting: 1) man recover allesammen det samme hver tur, 2) man recover et vist antal Fatigue Points minus det antal kort, man har spillet.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen september 2013
    Posts: 118
    Jeg har lige haft et hurtigt testspil med mig selv, og jeg betrager det som et ret godt tegn, at jeg faktisk morede mig...

    Det slog mig dog: mit fokus på populærkultur kommer sgu nok til at bremse mig, fordi jeg så er lidt begrænset i karakterskabelsen.

    Men der er vel ikke noget i vejen for at basere nogen på populærkultur og andre ren fantasi?
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Der er endnu ikke kommet svar på synopsen, og jeg har allerede lavet en mindre ændring :)

    Der kommer simpelthen kun 5 karakterer i spillet, og magi er droppet. Der kommer stadig en form for magiske actions, såsom usynlighed, spirit of Bruce Lee(og hvilken film er det så fra?) og så'n, men ikke noget med fireballs og andet af den slags. Karakterne bliver bygget over:

    1) Daniel Dux: Bloodsport, Karate Kid, og andre amerikanske martial arts film
    2) Ho - The Red Ninja: ninja- og kung fu-film fra Asien.
    3) Mad Maniac Mark: wrestling og andre kæmpefolk i film.
    4) Miss Azumi : de kvindelige helte såsom Azumi, Lara Croft og andre.
    5) Setendo LXVI: computerspil. Navnet er vildt ringe - en sammentrækning af Sega og Nintendo og romertallet for 64...

    På den måde bliver det mere kamporienteret, og ikke det andet jeg var ude i, med karakterer der kunne drikke potions, shapeshifte osv. Jeg kom nemlig for meget over i en form for fantasy-setting, og det vil jeg gerne undgå.

    Filmtemaet er ikke som sådan vigtigt - det er bare en ekstra treat til dem, der kan fange referencerne.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Så kom det sgu med til Fastaval, det er sgu fedt :)

    Er ved at finde folk, der kan stå for det grafiske.

    Og har fundet ud af en lille sidebonus til spillet: jeg har en god undskyldning for at købe en masse martial arts-film ;)
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Så har jeg fået det testspillet et par gange, og jeg kan kun sige, at det funker...det er jo ret fedt.

    Jeg har fået lavet alle 5 figurer, hvor der er 50 kort til hver figur - og 20 basiskort til alle figurer.

    Herfra er det bare test, test, tweak og test...
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Jeg har brug for hjælp til en overvejelse...

    DECKBUILDING
    Jeg er kommet i tvivl om en deckbuilding-del overhovedet er nødvendig.

    Pro: 
    mere replayability
    - et ekstra lag man kan tilføje, men man kan også spille med forudbestemte deck
    - man kan balancere kortene bedre ved at gøre dem dyre at få med i decket
    - en bedre mulighed for at påvirke sit held

    Con:
    - en unødvendig tilføjelse. Man kan ligeså godt bare have et deck per karakter. I en spiltest i dag viste det sig, at man ikke kom igennem hele decket alligevel.
    - efter et stykke tid kan man lave det bedste mulige deck
    - Som det er nu, så virker spillet ganske fint uden deckbuilding.

    Og et lille følgespøgsmål: hvis man nu laver deckbuilding, er det så for lidt at skulle sammensætte et 40-korts-deck ud fra en pulje på 60-70 kort?
  • Troels+VastrupTroels Vastrup oktober 2013
    Posts: 433
    Jeg synes sagtens du kan skære det væk. Måske skal du tænke på det som en mulig udvidelse?

    Man vil næppe (kunne) bruge det i de første par spil - med mindre det er meget oplagt hvad kort som er godt mod en given modstander - og så forsvinder det sjove lidt. Eksempel, så spiller jeg mod en wrestler type og har 3 kort som specifikt smadrer wrestlere. Dem vil jeg fra første spil kunne finde ud af at putte i decket, men det er jo røvsygt.

    Mht. spørgsmål - ja, det tror jeg.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Det hælder jeg også mest til. Et godt argument indledningsvist er, at på Fastaval vil der nok ikke blive mulighed for at spille med deckbuilding.

    Dog ryger en af mine rigtige gode balanceringsmuligheder. Lad mig give et eksempel:

    Daniel Dux har et kort, der koster 2 FP at bruge og giver 6 i skade.

    Azumi Kunoichi har et kort, der koster 4 FP at bruge og giver 6 i skade.

    Det er så balanceret ved, at Dux' kort er mere værd, så derfor koster det mere at få med i decket.

    Alternativet er selvfølgelig, at deckene skal balanceres indbyrdes. Så selvom der er forskel på deres cost i FP, så vil deckene være bygget på en måde, så de er lige stærke. Hvilket vil kræve en ufattelig stor gang spiltest...men det er egentlig ok, for spillet er vildt sjovt ;)

    Men jeg overvejer at lave deckbuilding-delen således: 
    - Alle karakterer har 60 kort, og alle kort for en værdi
    - 40 af kortene får gule borders. 
    - De 40 kort er et standard-deck, som man bare kan spille med. 
    - Man kan så modificere sit deck ved at skifte kort ud med samme værdi fra overskydende 20 kort.

    Det vil sige, deckbuilding bliver en optional regel.

    Så et enkelt spørgsmål:
    Er det for fesent med deckbuilding, hvis man kun har 60 kort, der skal blive til et deck med 40 kort?
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen oktober 2013
    Posts: 118
    Så har jeg besluttet mig for, at der skal være deckbuilding med. Hvilket kræver en del omskrivning af kortene.

    Deckbuilding kommer til at foregå således:

    Der er 80 kort/karakter.

    Et deck skal bestå af 40 kort.

    Hvert kort får en værdi fra 1-5 - og en bestemt farve border. 

    Det vil sige, man skal bygge et deck ud fra halvdelen af den samlede pulje kort, og det gøres ved at halvere antallet af kort med samme værdi. Det vil sige, det kommer til at se sådan ud.,

    16 kort med værdi 1: man skal vælge 8 (white border)
    20 kort med værdi 2: man skal vælge 10 kort (yellow border)
    24 kort med værdi 3: man skal vælge 12 kort (orange border)
    12 kort med værdi 4: man skal vælge 6 kort (red border)
    8 kort med værdi 5: man skal vælge 4 kort (purple border)

    Det kan selvfølgelig ændres, men det er det udgangspunkt, jeg går efter.

    Der vil stadig være markeret på kortene, så man har et starter-deck, man bare kan spille med...
  • Martin_EnghoffMartin_Enghoff oktober 2013
    Posts: 48
    Spændende - og god fornøjelse, jeg tænker at det bliver svært at balancere.

    Jeg ved ikke om du har set Richard Garfields talk om balance men han havde et par interessante pointer der er værd at overveje:
    TIt bliver forskellige decks til en slags sten-saks-papir. Når man har deck-building så kan man spice det lidt op med at komme specifikke kort med der virker mod specifikke decks - f.eks. et kort der gør at papir har en chance mod saks. På den måde fjernes noget af forudsigeligheden.
    En anden mulighed kunne være at man spillede bedst af flere runder (det er også meget kampsportsagtigt - Round one: Fight!). Og så kunne man have mulighed for at tune sine decks imellem runderne (ligesom side decks i Magic).

    Det er iøvrigt skægt at følge med i din post her, så bliv endelig ved med at opdatere!
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen november 2013
    Posts: 118
    Nice! Har lige bookmarket hans talk.

    Det med flere runder har jeg også tænkt på. Og så er metoden, jeg senest har beskrevet, meget god.

    Jeg har siddet og leget lidt med deckbuilding-aspektet, og hvis alle kort skal have en værdi, og man så skal ramme en forudsat max. værdi, så tager det alt for lang tid. Synes det var ret uoverskueligt at skulle holde styr på 60 kort, ligge sammen, trække fra osv. Den eneste måde, der giver mening på, er hvis man laver sit deck på forhånd a la Warhammer.
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen november 2013
    Posts: 118
    Nu skal jeg teste i morgen - har ikke kigget på spillet siden jeg printede nye kort i sidste uge...

    Og nu hælder min hjerne mest til IKKE at have deckbuilding med :)

    Så for at balancere deckene, skal jeg have sat en rate til alle funktioner. Udgangspunktet er, at 1 skade koster 1 point at smide. Så jeg skal sørge for at alle deck har samme værdi - derfor skal jeg have givet en værdi til at kunne flytte mange felter, at kunne flytte andre, at kunne pille items fra andre osv...

    EDIT: og her 10 minutter efter tænker jeg, at det sgu skal være deckbuilding...finder nok ud af det inden Fastaval ;)
  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen december 2013
    Posts: 118
    Et lille billede: http://allanfjord.dk/spil.jpg

    Der er lavet følgende ændringer:

    - Der er tilføjet basis angreb, basis move, basis attack og en Cheer The Audience. Alle kan bruges en gang i turen.

    - Cheer the Audience er den måde, hvor man kan få bedre items i spil. En gang i ens tur kan man rulle med en terning, som bestemmer, hvor der kommer et item.

    - Deckbuilding-delen er helt droppet lige nu, men det kan være, der kommer en simpel del af det. Det er dog ikke nødvendig for spillet.

    Så nu skal jeg:
    - Balancere deckene en smule indbyrdes. Men fordi spillet er useriøs og har en forholdsvis lav grad af taktik, så behøver deckene ikke være 100% balanceret.

    - I gang med at tænke i grafik

    - Tweake et par småting

    - Skrive reglerne ned til andre end mig selv.

    Har fået energien til at gå videre med spillet nu, efter at have været gået i stå i en måneds tid. Og efter testspillet i dag, er jeg faktisk lidt begejstret for det - synes selv det er pissesjovt :)


  • Allan+JacobsenAllan Jacobsen december 2013
    Posts: 118
    En Discard Value er tilføjet - det betyder, at man kan discarde kort for at trække kort. Man skal discarde sammenlagt 4 i Discard Value for at trække et nyt kort. Kortenes value er fra 1-3...langt de fleste er på 1.

    Desuden har jeg et hurtig udkast til et player board: http://allanfjord.dk/board.jpg


    Og ikke mindst: første udkast til reglerne - hvis I har tid og lyst, må I meget gerne kaste et hurtigt blik. http://allanfjord.dk/regler.pdf

    Det er ikke så form og stavefejl, men den logiske opbygning og indhold, jeg gerne vil have kommentarer på.

Hej fremmede!

Det ser ud som om du er ny her. Hvis du har lyst til at være med, så klik på en af disse knapper!

Log ind via Facebook

Log ind Ansøg om medlemskab

In this Discussion

Tagged