Samarbejde og skjult modspil - del 2
af Morten Greis d. 22. September 2014
Hvem vinder? Det gør holdet, der samarbejder bedst, for sejren opnås kun gennem samarbejde, men du kan ikke stole på alle.
Her følger anden del af artiklen om samarbejde i brætspil, om kooperative spil og om at spille på hold imod hinanden. I første del blev der kigget på de kooperative spil genre for genre, og om spillene har en aktiv modspiller eller ej. Denne gang falder blikket særligt kooperative med skjult modstand, semi-kooperative spil og på forskellige former for holdspil.
De Kooperative spil – Jagten på en spiller
En tilgang til samarbejdsspillet er, at en spiller leverer modstanden, men i stedet for at styre en masse monstre og forsøge at eliminere de andre spillere, så gemmer modspilleren sig, og de andre spillere skal nu ud og finde denne.
Scotland Yard og det tematisk spændende Letters from White Chapel er to eksempler på, hvorledes man jagter en spiller hen over spillepladen, og spillerne skal sammen koordinere deres bevægelser for at trænge modspilleren op i en krog og derved vinde spillet. Fury of Dracula leverer en horror-twist til genren.
De Kooperative spil – with hidden traitor
I skal samarbejde for at vinde, og hvis ikke, så taber I – og i stedet for at lade en modspiller sidde og være den åbenlyse modstander, som styrer monstrene, eller som er den, de andre spillere skal fange, så gemmer spilleren sig nu blandt resten af spillerne. De ved ikke hvem, der saboterer spillet, men en eller anden gør det.
Shadows over Camelot lader Kong Arthurs rige været truet på alle leder og kanter, og ridderne af det runde bord er derfor draget ud i verden for at redde riget. Hver spiller har sin egen ridder med særlige evner, men inden spillet gik i gang, fik hver spiller også et rollekort, og et af de rollekort fortæller spilleren, at denne er en forræder, der vinder, hvis de andre spillere taber. Kan man gætter hvem forræderen er, spiller denne åbenlyst i de andre i resten af spillet. Et ekstra twist er, at der ikke hver gang er en forræder med, kun i de fleste tilfælde, men man ved ikke hvornår, der ikke er en forræder med – så går det dårligt, fordi I er dårlige til at samarbejde, eller er der en forræder iblandt jer?
Muligheden for en forræder er der også i Pandemic, hvor man kan bruge udvidelsen On the Brink til at indføre en Bio-terrorist, der har til formål at sabotere de andres spil. Ligledes har Police Precinct en valgfri regel, hvor man kan spille med en dirty cop, som er gruppens hemmelige forræder.
Kortspillet Saboteur har spillerne som guldgravende dværge, der skal grave minegange efter guldet, hvilket de samarbejder om, men sabotøren har til mål at rende med guldet for sig selv, så hvem skal du lade hjælpe dig med at bygge minegange?
De semi-kooperative spil
Vi skal samarbejde for ikke at tabe spillet, men vi spiller for at vinde det hver for sig. Man taber sammen, men vinder hver for sig.
Skurke er velegnede til denne genre, og der finder man Conquest of Planet Earth, hvor forskellige racer fra det ydre rum skal samarbejde om at erobre jorden, men ikke lade de andre spillere tage æren. Der er også Storm the Castle!, hvor onde fantasy racer skal storme de godes borg. Kun sammen kan de vælte murene, men kun en kan nå borgens inderste kammer og vinde. Nazgul bygger på Ringenes herre, hvor man nu er ringånderne, der skal hindre Frodo i at ødelægge Ringen, men undervejs skal man intrigere om sin magtposition internt, og det kan bane vejen for Frodo. Cutthroat Caverns er et fantasy-baseret kortspil, hvor det handler om kill-stealing, dvs. man æren ved at levere det dræbende slag og alt op til da er bare forberedelse, og det skal man helst manipulere de andre spillere til at gøre – men får man ikke banket monstret, så har man tabt. En variant over dette er kortspillet Dark Gothic, som er kortspillet over A Touch of Evil, hvor man skal samarbejde om at banke monstrene for ikke at tabe spillet, men det gælder stadig om at dræbe flere monstre end de andre – og brætspillet A Touch of Evil kan spilles på samme måde. Samme modus er i de to deckbuilding-kortspil Legendary: Marvel og Legendary: Marvel Villains, hvor man skal samarbejde om at standse scenariets skurk, men samtidig gøre den bedste indsats for at vinde – og man kan enten spille det som heltene eller som skurkene. Legendary Encounters: Alien gentager øvelsen, men nu med Alien-filmene, hvor man sammen kæmper mod aliens.
Mutant Chronicles har overordnet set samme form som Level 7-spillene og i særdeleshed Space Crusade. Man spiller forskellige missioner, sætter banen op på ny, og man flytter soldater rundt i gange og rum, men Mutant Chronicles adskiller sig ved, at en spiller er modspilleren, og spillerne skiftes til at have denne rolle, og resten af spillerne skal samarbejde om at overvinde de onde tropper, men stadig klare sig bedre end de andre hold.
Alcatraz: The Scapegoat leverer et specielt tilfælde i semi-koop-genren, da man samarbejder om at flygte og derved vinde spillet, men for at vinde spillet skal mindst en spiller svigtes, men der er ikke tale om en hidden traitor – i stedet udpeger man hver runde en spiller til potentielt at tabe (syndebukken), men des flere runder spilleren er syndebuk des stærkere bliver spilleren via akkumulering af særlige action-kort.
En anelse perifært er zombie-spillene Mall of Horror og City of Horror, hvor man overlever sammen, men kun vinder via rygstikkeri, da man skal overleve zombierne længe nok til at blive undsat, og det kan gøres sammen, men man vinder kun ved at have flest overlevende (hver spiller råder over tre karakterer). Samarbejdselementet er dog noget gemt bag rygstikkeriet, som hurtigt fylder langt mere.
Teambaseret spil – på hold med hinanden
I stedet for at samarbejde med alle spillerne, skal man kun samarbejde med en delmængde for at vinde spillet. Vi er på hold sammen og skal overvinde det eller de andre hold.
Space Cadets Dice Duel er en variant af Space Cadets, hvor man i stedet for at spille mod spillet, deler sig op i to hold, som spiller mod hinanden. Det foregår stadig realtime og med en masse terninger. Ugg-tect har to hold af stenalderhulemænd til at bygge monumenter om kap med hinanden, men deres bygherrer må kun bruge grynt og fagter til til at instruere byggerne.
Last Night on Earth (samt Invasion from Outer Space – de to spil kan kombineres) er et scenarie-drevet spil med modulær baneopbygning, hvor det ene hold er de overlevende mennesker, og det andet hold styrer zombierne, som forsøger at æde dem.
Ninja: Legend of the Scorpion Clan er specielt ved holdenes opbygning. Det ene hold beskytter et palæ med en magtfuld adelsmand ved at kontrollere vagterne og notere deres bevægelser på et stykke papir. Det andet hold er delt mellem indtrængende ninja og forræderiske samurai, som allerede er inden for i palæet – og de noterer også deres træk på et stykke papir. Skjult i mørket jagter de to hold hinanden, og kommer med hints til hvilke spor, de har efterladt.
En række spil består af to fronter imod hinanden, hvor man kan fordele hver front mellem en eller flere spillere. Det er spil som Memoir ’44, Tide of Iron, Tannhäuser og Duel of Ages, og til dels også Axis & Allies, men her har spillerne på hvert hold markant forskellige hære og ressourcer at arbejde med.
Team-baseret spil – nu som en valgmulighed
I spillet A Touch of Evil kan man spille med to eller flere hold, som sammen prøver at besejre skurken, inden det er for sent. Small World med 6 Player Map deler spillerne op i tre grupper af to, der kæmper om brættet. Ved spillets slutning er vinderen det hold, hvor makkeren med færrest point har flere point end de to andre holds makkere med færrest point. Det lidet fungerende, middelalder-civilisations spil Warriors & Traders kan også spilles med to-mandshold, og 7 Wonders med udvidelsen Cities har også muligheden.
Team-baseret spil – men hvem er mit hold?
En twist på samarbejdsbaseret spil er, at man spiller sammen med et hold mod et andet hold, og et andet twist er, at en spiller er en skjult forræder, der fra sin hemmelige post saboterer spillet – men hvad nu, hvis du ikke ved, hvem der er på dit hold?
Bang! er et westernkortspil (med en terning-variant, hvor alle har hemmelige roller på nær sheriffen, og bankrøverne vinder, hvis de får dræbt sheriffen, deputies og sherif vinder, hvis sheriffen overlever, mens forræderen vinder ved at være den sidste spiller tilbage – men hvem er hvem, og hvem skyder på sheriffen? Samurai Sword er en variant af spillet uden player elimination og med et asiatisk tema.
The Resistance og Avalon er to varianter af hinanden, hvor man som hold skal løse nogle opgaver, men man er blevet infiltreret af et hold af forrædere, der kan sabotere opgaven, hvis de sniger sig med i den gruppe, der skal løse opgaven. Shadow Hunters har to grupper af spiller, der jagter hinanden, men de er ikke sikre på, hvem der er hvem, og det kompliceres af en gruppe neutrale spillere, som kører hver deres spil. I Incognito skal man finde sin makker, inden man kan løse sin mission, men der er ingen forrædere, og i Panic Station render man rundt på en rumstation for at løse et problem, som kun kan løses ved at udveksle ressourcer med de andre spillere, men hver gang man gør det, risikerer man at blive inficeret og derved ufrivilligt skifte hold. I Escape from Aliens in Outer Space skal man flygte fra et mørklagt rumskib, men nogle af ens medflygtninge er blevet inficeret af rummonstre, og de jagter en for at æde en – men heller ikke de er sikre på deres makkere, så de kan komme til at æde hinanden.
Alliancer
I stedet for at være på hold med hinanden, være infiltreret af skurke eller spille rent samarbejde, kan man indgå i en alliance i løbet af spillet, og med alliancen kan man opnå en fælles sejr – i modsætning til de spil, hvor man allierer sig for at eliminere de andre spillere og derefter kæmper imod hinanden.
Rex, som er en variant af spillet Dune (baseret på bogen), lader næsten hver spiller have unikke mål, men også et standard mål, hvor man skal erobre et vist antal fæstninger på den kejserlige planet, men man kan indgå i en ‘bunden’ alliance med hinanden, hvor man bruger sine erobrede fæstninger til at opnå en fælles sejr. Cosmic Encounter er legendarisk for dette, man skiftes til at angribe en modspiller, og man inviterer de andre spillere til at deltage i angrebet (og i forsvaret), og hvis angriberne er sejrrige, rykker de (generelt) et skridt tættere på at vinde spillet – og ofte når man kun mangler en planet, inviterer man de spillere, der er noget lige så langt til at være med, og man kan med dem opnå en fælles sejr – faktisk er udfordringen i spillet at opnå en solitaire sejr.
Der er et mindre alliance-element i Survive: Escape from Atlantis, hvor hver spiller skal undsætte flest mulige af sit folk ind på land, men flere spillere kan have mænd ombord samme båd, og derfor en fælles interesse i at bringe deres folk i land.
Afsluttende bemærkninger
Der er flere kooperative spil derude, flere spil med forrædere, med hold og makkerpar, med hele hold af forrædere eller hvor en spiller leverer modstanden på den ene eller den anden måde. Forsøget er ikke at nævne dem alle, men mange af klassikerne, og en lang række af dem, som leverer et twist til genren eller en sjov alternativ tilgang. Hvis du ikke har prøvet dem endnu, så venter der mange gode spiloplevelser forude.
Første og anden del af artiklen Samarbejde og skjult modspil er baseret på et blogindlæg fra Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og brætspil
Papskubber.dk
