Rart at røre ved
af Thomas Vigild d. 20. September 2012
Finishen af brikker, kort og terninger er afgørende for, hvordan vi opfatter og spiller et brætspil. Men hvilke spil skiller sig ud, og hvor meget betyder den fysiske udformning for spiloplevelsen? Brikker & Bræt stiller skarpt finish og kårer fem favoritbrikker
Kan du huske første gang, du åbnede dit yndlings-brætspil? Følelsen af et Skak-tårn skåret i træ mellem fingrene. Tyngden af en Matador-fingerbøl i hånden. Lyden af Kalaha-kuglerne, der blev skubbet fra fordybning til fordybning. Mange af fortidens klassikere var skåret ind til benet rent designmæssigt og leveret i plastic.
I dag er det anderledes. På nutidens brætspilsmarked er førstehåndsindtrykket afgørende, og særligt i disse år, hvor der er øget fokus på “finish” – altså hele den både visuelle og fysiske formgivning af brætspillene. For når brætspillene skal tage konkurrencen op mod de digitale spil, så er produktionsværdien afgørende.
I årevis har det været udbredt i spil til børn, hvor store brætspilsproducenter som Drei Magier Spiele, Djeco eller HABA. De har skruet op for produktionsværdien og i høj grad puslet ekstra om brikkerne. Det kan mærkes i spil som eksempelvis mørkespillet ”Magikernes Nat” fra Drei Magier Spiele, hvor alle brikker er skåret ud i massivt træ, mens de fleste spil fra franske Djeco indeholder smukt udformede gummi-brikker som i ”Woolfy”, der oftest gør brikkerne til legetøj, der også bruges uden for spillets bræt. Tyske HABA holder sig konsekvent til spil i træ og minimalt brug af plastik, hvor særligt prisvindende spil som ”Tier auf Tier” (Dyr på Dyr) brillerer med sine farvede trædyr såsom krokodiller, slanger og tukan-fugle.Fordelen ved disse spil er tillige, at brikkerne er stort set umulige at slide op ved normalt spilbrug, hvilket gør spillene velegnet til brug i f.eks. institutioner og skoler. Ulempen er dog oftest, at de bedre komponenter presser prisen på brætspillene i vejret, og dermed kommer nogle af de dyre brætspil slet ikke på visse markeder.
Det er f.eks. sket for børnespillet “The Little Magician’s Apprentices” (Die Kleiner Zauberlehrlinge) fra Drei Magier Spiele. Selvom spillet blev nomineret til Spiel des Jahres i 2011, så tog den skandinaviske brætspilsdistributør Enigma ikke spillet til Norden, fordi det simpelthen ville blive for dyrt at videresælge på dette marked.Førstehåndsindtrykket er altafgørende
“Personligt er den fysiske udformning af et brætspil meget vigtig, fordi det er en stor del af totaloplevelsen ved at spille. Personligt er den fysiske udformning af et brætspil meget vigtig Jeg kan huske de enormt tarvelige spilleplader fra min barndom, men første gang ”Trivial Pursuit” udkom med en lækker spilleplade, tænkte jeg jo “wow””, siger Jesper Bülow, manden bag den danske serie af ”Bezzerwizzer”-quizspil.
For ham er førstehåndsindtrykket altafgørende for et brætspil, og man skal føle sig forkælet allerede, når man åbner spillet. Det handler ifølge ham både om det visuelle i selve designet, men i høj grad også om de komponenter, som man kan tage i hånden. F.eks. undersøgte de mange forskellige typer plast for at finde en, hvor brikkerne føltes bedst i hånden. Dog har de største udfordringer for Jesper Bülow og Bezzerwizzer oftest været ved de mindste detaljer i spillene, som f.eks. at få spilleæsken til at lukke med det korrekte “ooopmhf” eller afstemme farverne:
“Når vi designer en spilæske, så skal den være præcis ned til mindste millimeter, for ellers åbner og lukker den ikke rigtigt. Samtidig har vi i vores ”Bezzerwizzer+” f.eks. 16 forskellige farvenuancer, som vi skal afstemme på tværs af papir og plastik. Det var en kæmpe udfordring, og jeg havde nok aldrig lavet spillet, hvis jeg havde vidst, hvor besværligt det var”, siger han.
Børnespil med legende brikker
En charmerende gummi-ulv eller hele samlinger af insekter, frugter og grøntsager i slidstærkt plastik? Spillene fra den franske brætspilsproducent Djeco holder oftest et højt niveau i finish af særligt brikkerne, og det er for at aktivere børnenes fantasi:
Og jeg kan personligt godt lide, hvis spillene også inddrager forældrene, så de får lyst til at spille mere med deres børn
“I dag handler mange børnespil i høj grad om udformningen, designet og valget af materialer, for det skal være holdbart og rart at røre ved. For mig er det vigtigt, at børn kommer i kontakt med så mange forskellige materialer, som muligt – også når det gælder spil”, siger hun.
Ifølge Stinne Fruelund er et godt børnespil et spil, som børnene selv kan finde ud af med enkle regler og sjovt gameplay: “Og jeg kan personligt godt lide, hvis spillene også inddrager forældrene, så de får lyst til at spille mere med deres børn”, siger hun.
Brikker & Bræts Top Fem-brikker
Dyrebrikkerne
”Tier auf Tier” (Dyr på dyr) (HABA)
Ikke alene har de små massive trædyr som slanger, tukan-fugle og får skøre former, der gør dem svære at stable, men farverne er flotte og indbyder med det samme til leg. Og så er disse dyr imponerende slidstærke.
Frugter, grøntsager, ting og dyr
”Tactilo Loto” (Djeco)
Når mini-guleroden er lige til at spise og den buttede mariehøne indbyder til kæleri, så går børnespil rent ind. Suverænt og slidstærkt gummi-materiale gør brikkerne eminente til både spil og leg.
Blæksprutterne
”Octopus” (Competo) Med sine store gule gummi-fangearme er kæmpeblæksprutten “Store Olsen” umådelig charmerende, ikke spor farlig og af overraskende høj kvalitet i et spil, hvor den blot skal sidde stille under hele spillet.
Gryder og krydderiglas
”A la carte” (Competo) Med de nuttede krympede kasseroller, gasblus og små krydderiglas med kantede krydderier gør kokkespillet ”A la carte” en dyd ud af at være en markant anderledes og mere legende spiloplevelse.
Detektiver og monstre
”Mansions of Madness” (Fantasy Flight)
Der er også andre lækre spil
Pertentlige Pukemaster
Solid spøgelsesmølle
“Det tyske brætspil “Geister Mühle” (“Buuuh!” på dansk) havde en ekstremt god finish med lækre tunge træbrikker og overraskende opfindsomt spildesign. Men ellers er jeg også fan af LEGO-spillene, fordi de jo bruger klodserne” – Stinne Fruelund, direktør for Play for Life
Mareridt: Xylofon og farverne
I de danske quiz-spil som ‘Bezzerwizzer +’ var den medfølgende xylofon en stor udfordring af få stemt og bygget rigtigt, men overraskende nok var det sværeste i produktionen at afstemme spillets 16 forskellige farvenuancer, så de blev ens på tværs af papir og plastik.