Mød Familien spil
af Kim Dorff d. 26. September 2012
Hvor langt vil man gå for at realisere sin drøm? Kan den forenes med familielivet og de daglige udgifter? Mød familien Christensen, hvor spil fylder meget
Lejligheden er nymalet, og solstrålerne får de ekstra hvide vægge til at lyse køkkenet ekstra meget op. Duften af nybrygget kaffe fylder hele rummet, og når også ind i stuen, der er fyldt med Dictes legetøj. Hun sidder og kommer med 2-årige hvin, mens hun på familiens iPad navigerer pingviner rundt på isflager.
Vi er hos familien Christensen. Jeppe og Tilde, et ungt, nygift par, der netop har slået rødder på det indre Frederiksberg. Vi sidder og snakker om spil, fordi Jeppe har valgt en noget utraditionel levevej. ”Jeg tror, han fortalte mig om brætspil allerede på første date. Og der bemærkede jeg, at han havde en speciel entusiasme, når det gjaldt spil”, fortæller Tilde.
jeg vil ikke lægge skjul på, at det var nemmere, hvis han ikke lavede spil
Jeppe sidder og smiler, mens Tilde fortsætter: ”Jeg tror ikke, jeg forstod, hvor alvorligt han brændte for det, før han afsluttede studiet og snakkede om at starte spilfirma”.
På det tidspunkt ventede de deres første barn, og Jeppe havde netop solgt sin lejlighed i København. Friværdien på over en kvart million ville sikre en god start på familielivet, men sådan skulle det ikke være: Jeppe ville bruge pengene på at udgive det spil, han havde arbejdet på de seneste mange år. Og han ville gerne forsøge at finde en 30-timers stilling, så han en dag om ugen kunne arbejde på de mere end 50 brætspilsprojekter, han gik og fiflede med.
Men Jeppe har aldrig været nødt til at lægge skjul på sin passion. For Tilde kunne heldigvis godt lide at spille. Eller som han selv beskriver det: ”Det er jo fantastisk at have en kæreste, der rent faktisk selv foreslår, at man skal spille noget”.
Så i dag er brætspil en stor del af familien Christensen liv. Noget, de ofte tager frem, når familie og venner er på besøg. Jeppe laver spil, fordi han gerne vil bringe folk sammen. Give dem oplevelser, de ikke glemmer. ”Man husker de gode aftener med et godt spil. Eller et dårligt. Jeg syntes det er fedt, at man er sammen om noget, at man griner sammen. Det er ikke fordi alle aftener skal gå sådan, men oftest sidder vi og snakker hen over et af de spil, jeg arbejder på”, smiler Jeppe.
Jeg vil helst regne på de gode ting, der er kommet ud af det
”Jeg har ikke spillet meget brætspil, men vi har spillet i min familie. Det kan jeg godt savne lidt, når man er sammen med pigerne, for så spiller man ikke.”, fortæller Tilde og fortsætter ”Det jeg kan lide ved Jeppes entusiasme er, at man kan være så passioneret omkring det. Han lever sin drøm ud. Det negative er selvfølgelig, at vi aldrig kan spille et spil uden at kommentere det eller diskutere regler. Alt bliver vendt og drejet, fordi det er jo hans håndværk.”
Som hobby er Jeppe helt dedikeret. ”Han er jo nørd. Når vi er på loppemarkeder sammen, så går jeg og kigger på huslige ting, mens Jeppe går og leder efter gamle brætspil, brikker og terninger,” fortæller Tilde og kigger kærligt over på ham. ”Jeg tror, du har købt 100 spil, mens jeg har kendt dig”.
”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var nemmere, hvis han ikke lavede spil”, fortæller Tilde. ”Det er en hjertesag, det med spil, så han lægger det ikke fra sig, når han kommer hjem. Han bliver påvirket, hvis alt ikke har kørt som det skulle”, fortæller Tilde, der for længst har accepteret, at hun har giftet sig med en passioneret spilmager. ”Jeg har vænnet mig til, at en enkeltmandsvirksomhed ikke giver stabil indkomst. At det ikke er et 8 til 4-job. Det er et karrierevalg, så hvis han kan få det til at blive en forretning med løn, så støtter jeg det. Jeg kan jo se, hvor meget han liver op. Det betyder også meget.”
Interviewet er slut. Duften af kaffe er forduftet. Dicte er en smule rastløs, så vi går ind i stuen, sætter os på gulvet og spiller en omgang Rappe Knapper. Ikke et spil, Jeppe har lavet, men sikkert et, han sidder og tænker på, hvordan han kan gøre bedre.
Spillet Match – hvordan ser din verden ud?
Jeppe Christensen elsker sociale spil. Brætspil, der knytter bånd. Så hans første spil, ”Match!”, handler om gode fortællinger. Alle spillere får tre tilfældige billeder op på hånden. På bordet ligger et billede, de så skal matche et billede med. Det gøres ved at fortælle en historie, sand eller fri fantasi, sige en lyd eller danse en dans. Til sidst stemmer alle, og dem, der har sat størst pris på den mest populære historie, vinder.
Brætspil og kunst
Jeppe Christensen har i sit virke som spilmager også arbejdet for Statens Museum for Kunst. Museet ønskede et spil, der kunne få de besøgende til at forstå og opleve kunsten i et nyt lys. Det blev til en viderefortolkning af Jeppes eget ”Match” og fik titlen ”Match SDK”, der kan opleves i salen med de hollandske og flamske mestermalere i samlingspræsentationen “Europæisk Kunst 1300-1800”. Her kan der fortælles uhøjtidelige røverhistorier om de tunge, religiøse motiver i det offentlige rum. En god og anderledes museumsoplevelse, der kan deles af hele familien.