Hvad er vigtigst? Målet eller vejen derhen?

af Johnn Esbensen d. 28. September 2012

Succesforfatteren bag ungdomsbøgerne i Gemini serien, Mette Finderup er ikke i tvivl om at spil har givet hende en smutvej til kreativitetens verden.

Jeg har elsket brætspil hele mit liv. Det var, set i bakspejlet, den barndoms-beskæftigelse, jeg brugte suverænt mest tid på ud over at læse bøger. Jeg spillede brætspil i timevis med mig selv, for der var ikke andre at spille med, og jeg kunne til sidst et spil som galopklassikeren Derby forfra og bagfra. Det betød ikke noget, at jeg ikke havde nogen menneskelige modstandere, for det var ikke vigtigt, hvem der vandt. Det var processen og den fortsatte udvikling i spillets mekanik, der fik mig til at blive ved.

Nogle gange agerede jeg selv fem forskellige spillere og spillede dem alle optimalt. Jeg vidste jo udemærket, at det gjalt om at få fingre i Figaro, Rush og Rigel. Men andre gange lavede jeg tåbelige fantasimodstandere, bare for at se, hvordan spilmekanikken opførte sig, hvis nu en af spillerne KUN ville købe sorte heste (meget dumt), eller satsede enøjet på at købe aktier (det KAN man godt vinde Derby på, men det er sjældent).

Sådan har jeg det stadig med brætspil. Mit yndlingsspil er Agricola, og jeg tror, det skyldes, at det er intuitivt og bliver ved med at have afkroge og hjørner, jeg ikke har afsøgt.

Jeg bliver langt mere begejstret for et spil Agricola med usandsynlige kombinationer af kort og begivenheder end over at vinde. Det er processen og legen i legen, det handler om. Og jeg er en forholdsvis kedelig vinder.

Mette Finderup har skrevet over 30 bøger for børn og unge. Den seneste, ‘Smertensbarn’, er første bind i en serien’ Den Grønne Ø’. Bogen har den vrede og handlekraftige vikingepige Gyrith i hovedrollen og tager afsæt i gammel nordisk og irsk mytologi. Politiken gav Smertensbarn 5 hjerter og skrev “Et usædvanlig veldrejet plot, som veksler imellem rå action og en fin fornemmelse for stemninger og samvær.”

---