En ulv i nye klæder - interview med Mark Rein-Hagen

af Per von Fischer d. 30. September 2012

Hvis du var rollespiller i 90erne, så ved du helt sikkert hvem Mark Rein-Hagen er. Han blev verdensberømt, i hvert fald inden for rollespilsverdenen, da han udgav rollespillet Vampire: The Masquerade i 1991, og han var i Danmark i 1994 som æresgæst på den dengang Århusianske rollespilskongres Fastaval.

Nu er Rein-Hagen dukket om igen, denne gang som brætspilsdesigner, og overrraskende nok nu bosiddende i Georgiens hovedstad Tbilisi. Papskubber tog prompte kontakt med ham, bl.a. for at spørge ham om hans nye brætspil Democracy: Majority Rules , der netop er er netop blevet lanceret på Kickstarter.

Væk fra miljøet

Papskubber: Først og fremmest, hvor har du været i de seneste år? Du solgte din andel i White Wolf (firmaet bag Vampire Vampire: The Masquerade), men hvordan endte du op i Georgien?

Mark Rein-Hagen: Jeg har opholdt mig alle mulige steder de seneste år, har rejst og rådgivet meget. Jeg kan ikke komme nærmere ind på hvad jeg laver, eller har lavet, men det involverer marketing, og at hjælpe kunder med at finde ud af hvordan man opnår en vis form for popularitet. Min familie og jeg bor i Georgien fordi det er centralt placeret, og fordi jeg lavede en masse arbejde der. Og så er min kone fra Georgien, og efter vi blev gift i staterne, besluttede vi at det måske ville være dejligt at bo på den anden side af søen i et stykke tid. Det er en helt anden verden. Efter at have været involveret i at promovere Georgien som et turistmål, har jeg haft chancen for at rejse på kryds og tværs af lander, og jeg er blevet forelsket i det.

Et spil med strategi og forhandling

P: Fortæl os lidt om dit nye projekt Democracy: Majority Rules. Så vidt vi ved er det dit første brætspilsdesign, er det rigtigt? Hvad er dine ambitioner for spillet, og hvornår kan vi få fingre i det?

MRH: Democracy er et spil der prøver at blande strategi og forhandling i nogenlunde lige store mængder. Jeg ville gerne gøre det muligt for spillere der ikke ikke ved noget som helst om regler eller strategi at vinde vha. karakterstyrke alene, og det kan faktisk ske i visse tilfælde. Spillet er live nu på Kickstarter, og jeg er både overrasket og tilfreds med at vi allerede har fået så meget support.

Det var lige præcis det jeg ville: at blande frifom, rollespil og brætspil og opfinde noget nyt. …

Det jeg er mest stolt af er den måde spillet kan skaleres op på i forhold til antal spillere, uden at det går i stå. Jeg ville gerne have en party game variant som kan spilles af op til 15 spillere, og det er præcis hvad vi har. Hvis man støtter højt nok på Kickstarter, får man et spil for 15 deltagere. Jeg kalder det, lidt i spøg, for MMBG, et Massively Multiplayer Board Game. Det var lige præcis det jeg ville: at blande frifom, rollespil og brætspil og opfinde noget nyt. Democracy er født ud af min fascination af live rollespil og børns leg. Jeg håber bare at folk kommer til at holde lige så meget af det som jeg gør. Det er i hvert fald et spil jeg designede for min egen skyld, det er det spil jeg gerne vil spille. Det skulle det også gerne være, siden det har været undervejs i 25 år. Jeg har smadret og kasseret flere versioner af det her spil end nogen overhovedet kan forestille sig. Mine svigerforældre her i Georgien troede jeg var skør da sad i deres have og klippede kort og tegnede et kort på et stykke pap, da jeg besøgte dem for første gang for seks år siden. Jeg burde virkelig finde alle prototyperne frem, og vise alle de ideer som blev brugt, og hvor mange der blev smidt væk.

Friform får os til at lege

P: Du er meget interesseret i friformelementer i spil, og du har en lang række spildesigns bag dig inden for rollespil og live rollespil. Hvad er det ved friform som du mener kan gøre spil bedre? Og har din rollespilsbaggrund haft indvirkning på din tilgang til brætspilsdesign?

MRH: Det gode ved friformspil sammenlignet med live rollespil er, at fraværet af regler sætter folk i en tilstand, der minder om den koncentrerede trance som et barn er i når det leger. Det er et vidunderligt sted at være. Det er varmt og magisk, kreativt, umiddelbart foranderligt og legende. Der findes ikke noget bedre, og friform får og derhen ret hurtigt.

Live rollespil minder om det, men reglerne er en krykke for dem der godt kan lide, eller har brug for, struktur og en følelse af rytme og sted. Det er helt sikkert at det her spilaspekt kommer til at vokse og vokse, og jeg tror, og vil gerne have det til at gøre det, at det vil vokse på nye måder. At kombinere det med brætspil er bare en måde at gøre det på, sådan som jeg har gjort med Democracy, en anden er at smelte det sammen med apps og skabe en “augmented reality” oplevelse. Sådan et projekt har jeg på bedding til næste år. Jeg ville ønske jeg kunne sige mere, men resten af holdet ville slå mig ihjel!

Med hensyn til forbindelsen mellem rollespil, friform og brætspil, så mener jeg helt ærligt at de er meget forskellige. Der er ikke mange designere der bryder grænserne imellem dem, men jeg synes at det kan man godt, og det skal man. Jeg gør det i hvert fald. Jeg har altid været en begejstret spiller af alle former for spil.

Tilbage på frontlinien

P: Du er nu i spidsen for spilfirmaet Make Believe Games. Kan du fortælle os lidt om dit nye firma, og hvad vi kan forvente fra det fremover?

MRH: Make Believe Games kommer til at være kanal for mine nye spil. Først har jeg en trio af brætspil, alle kombineret med andre elementer, og så har jeg nogle tophemmelige projekter i støbeskeen. Allesammen vil først blive udgivet på Kickstarter, og herefter distribueret på normal vis. Det er en helt anden verden end den jeg kom ind i med White Wolf og Vampire. Spilhobbyen er lige nu på et fanstastisk sted, og jeg glæder mig til at se hvordan den vil udvikle sig fremover. Make Believe har tænkt sig at være med helt fremme, og være med til at finde nye veje.