Dyst mod Timm Vladimir
af Kim Dorff d. 26. September 2012
Brikker&Bræt har mødt standup-komikeren, skuespilleren og nu mesterkokken til en dyst i et par meget anderledes brætspil.
Vi sidder i Valby. Klemt inde mellem Spinderiet, byens handelsmæssige nervecenter, og Valby Station. Det summer af liv. Vi har fundet en lille plads ude foran butikkerne, og kan stadig mærke efterårssolens varme i træbordet, vi sidder ved. Travle forbipasserende kaster lange blikke efter os. Enkelte af dem er gamle kolleger.
”Vi sidder og spiller brætspil!”, råber Timm Vladimir med et smil til en gammel ven, der passerer forbi, mens han med en glidende håndledsbevægelse forsøger at hælde chili ned i sin ret. Vi laver mad, men kun for sjov. Spillet er ”A La Carte”, og mellem os står små gasblus med tilhørende miniature-kasseroller. Målet er at lave en 5 -retters menu ved at hælde lige præcis den rigtige mængde krydderier i gryden, og samtidig sørge for, at ens blus er skruet rigtigt op.
”Jeg har jo altid elsket at lave mad. Jeg har bare lavet så meget andet, så jeg har aldrig haft brug for at tale om det. Men så kom Master Chef, og da de ringede fra TV3 og spurgte om jeg ville med i kokkekonkurrencen, så var jeg klar.”
Den konkurrence vandt han. Men ikke uden nerver. ”Det var enormt udfordrende, at vi skulle lave Michelin-kokkes signaturretter med flydende nitrogen og alt muligt pis. Ting man ikke er vant til at bruge i hjemmet”, siger han og piller ved kasserollen, der ser helt forkert ud mellem hans store hænder.
Hold kæft, hvor ser det sjovt ud”!
Han er lige gået i gang med Kippers i spinat dækket med æg, og slår terningen for at se, hvor meget han skal skrue op for blusset. Han tager citronglasset, og kommer til at hælde hvide saltkrystaller i retten, og kigger nervøst op: ”Det er ikke godt, vel?”. Han vælger at bruge et træk mere og lyser op i glæde, da det lykkes at hælde den rigtige mængde krydderi i. ”Det er meget anderledes end de type spil, man er vandt til”, siger Timm. ”Måske skal vi have det ind i kursusprogrammet – den her kippers i spinat. Den er jeg jo pissegod til at lave!”, smiler ha stolt, mens jeg nervøst konstaterer, at jeg er tæt på at brænde min Coq au Vin på.Han vil ikke gøre madskolen til en konkurrence. ”Det er meget vigtigt for os, at der ikke er noget på spil. Vi smager på folks mad, men der er ikke noget pres. Der bliver ikke sammenlignet. Det skal være rart og hyggeligt at lave mad. Jeg har lært en masse ting om at smagssætte mad, for det er pissevigtigt. Vi kan alle lave spaghetti bolognese på 20 minutter, men den skal altså stå mindst en time og simre, hvis den skal smage godt.”, fortæller han, og udtrykker sin begejstring for spillet.
”Det er madrelateret, så man kunne jo sidde og spise et par hjemmelavede snacks imens. Jeg tror, at det ville sjovt med børn. Jeg skal da prøve det i weekenden med mine forældre og se, hvad de siger.” I Timms familie har de altid spillet spil. Da han var yngre, gik der mange aftener med at spille ”Shogun” sammen med gutterne; et tungt, strategisk spil i stil med ”Risk”, men i dag er det de klassiske familiespil, der er i fokus.
” Vi plejer altid at spille. F.eks. ”Stikord”, hvor man slår terninger, og makkeren skal gætte ens ord. Vi har også spillet meget Cranium. Og så er vi glade for Bezzerwizzer.”.
Alle i familien har deres ekspertiseområder, afslører Timm. Hustruen Katrine Engberg er ekspert til musik, faren er glad for sport, og hos ham er det mad. ”Jeg ved sgu da ikke alt om mad, men det er godt, hvis de andre tror det, når vi spiller”, griner han.
Det er tid til et sceneskift. Jeg hiver ”Hotel Mystery” frem, et mordmysterium, hvor man skal lytte sig frem til, hvem der har begået mordet. Timms øjne lyser straks op.
”Er det et detektivspil? Helt tilbage i 80’erne elskede vi at spille ”Cluedo”.”
Det er et detektivspil. Men jeg indser hurtigt, at ”Hotel Mystery” slet ikke egner sig i interviewregi, fordi det gælder om at være stille. Spillet udgøres af et syv etager højt hotel, hvor der løber en elevatorskakt hele vejen ned igennem hotellet. Skakten er asynkron, så når de små, firkantede træklodser falder ned igennem, er det tilfældigheder, der afgør, hvilken etage, de lander på.
Vi bliver afbrudt af en veninde, der kommer gående forbi. Timm hilser hende velkommen, og spørger, om hun vil være med. ”Jeg sidder her og spiller med brætspilsnørder … Eller, jeg mener brætspilseksperter”, griner han.
”Vi skal da snart lave en spilaften?”, smiler hun, inden hun trækker cyklen videre, og Timm og jeg vender tilbage til mordene i ”Hotel Mystery”, mens den travle summen af mennesker på vej hjem fra arbejde fortoner i det fjerne.
Til middag hos Timm Vladimir
Han var som del af Timm&Gorden op gennem 90’erne en af landets mest populære komikere. Han var tv-vært på en lang række store produktioner. Han er rejsefotograf. Foredragsholder. Laver rejsefilm for Spies. Og nu er han også ejer af en madskole. Timm Vladimir lyser stolt op, når han fortæller om sit nye projekt.
”Det er ret nervepirrende. Jeg har aldrig haft et fysisk sted, hvor jeg arbejdede. Jeg har aldrig været fastansat. Jeg får dårlige nerver af at være fastansat. Men nu har jeg stedet her, og det er ret stort at knytte mig fast til et sted”, fortæller han
Det hele startede efter han vandt kokkeprogrammet Master Chef på TV3. I månederne efter blev han inviteret til kokketræf, og fik idéen med at lave madarrangementer over hele landet. Gamle venner og kolleger kontaktede ham om idéen med en kokkeskole – og i efteråret 2012 åbner han op for ”Timm Vladimirs Køkken”.
”Vi kunne godt tænke os, at det var et sted, hvor man lærte at lave mad, men hvor der var fokus på det sjove.”, fortæller Timm, der mener at madskolen også er velegnet til en anderledes aften med kæresten, hvor man tager ned og laver mad sammen, lærer noget nyt og har en sjov oplevelse. En slags alternativ til at gå ud og spise.
Timm Vladimirs Køkken
Et stenkast fra Valby Station bliver stedet for den nye madskole, som Timm Vladimir står bag. På www.timmvladimirskoekken.dk kan man få et overblik over kurserne, der løber for én dag.
Timm fortæller: ”Vi har forskellige temaaftener. F.eks. en pastaaftan, hvor vi laver hjemmelavet pasta helt fra bunden, så man ikke skal købe det der forfærdelige ”friske” pasta. Og vi laver et kursus for singler, for det er lidt ironisk, at 45% af landets befolkning bor alene, men man ikke kan købe kun ét stykke laks nede i supermarkedet.”